“Det går meget langsommere, end vi bryder os om”

I 2007 forventede Lars Munch, øverste direktør i JP/Politikens Hus, at den digitale omsætning ville udgøre 50 pct. af koncernens samlede omsætning fem år senere, men nu er status, at den blot udgør cirka 15 pct. Topchefen erkender derfor over for Børsen, at han så lidt for lyst på udsigterne dengang.
MediaWatch

I 2007 forventede Lars Munch, øverste direktør i JP/Politikens Hus, at den digitale omsætning ville udgøre 50 pct. af koncernens samlede omsætning fem år senere, men nu er status, at den blot udgør cirka 15 pct.

Topchefen erkender derfor over for Børsen, at han så lidt for lyst på udsigterne dengang.

“Ja, selvom forudsigelserne holder stik for en del af vores virksomhed. Det var ikke mange år, før det vil være tilfældet for Ekstra Bladet. Men samlet set er det helt klart, at vi ofte har en over-optimisme, når det kommer til, hvor hurtigt tingene går. Det går meget langsommere, end vi bryder os om,” siger Lars Munch til Børsen.

Brugerbetaling kan tage ti år at få på plads
Snegletempoet i den digitale vækst skyldes blandt andet, at medievirksomheden ofte er forud for læsernes ønsker, for deres konservatisme er større, end JP/Politikens evne til at udvikle, lyder det fra Lars Munch.

Derudover har det taget ti år at få annoncemodellen på plads på nettet, nu venter udfordringen med at få brugerbetalingen kørt i stilling.

“Det kan godt vare ti år, før det er på plads,” tilføjer han.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også