Mediers dom over Dyremose-rapport er klar

Hvis andre medier end dagbladene kunne bestemme, ville mediestøtten hurtigt blive ændret, minimumskravet til redaktionen skulle være under fem medarbejdere og støtten skulle udmåles på baggrund af redaktionelle årsværk frem for lønninger. Dagbladenes forening DDF stiller sig dog stik modsat på de punkter.
MediaWatch

Hvis andre medier end dagbladene kunne bestemme, ville mediestøtten hurtigt blive ændret, minimumskravet til redaktionen skulle være under fem medarbejdere og støtten skulle udmåles på baggrund af redaktionelle årsværk frem for lønninger.

Dagbladenes forening DDF stiller sig dog stik modsat på de punkter.

Det fremgår af et høringsnotat fra Kulturstyrelsen, som har gennemgået 67 høringssvar til Dyremose-rapporten, som danner grundlag for en reform af de cirka 350 mio. kr., der hidtil er gået til dagbladenes distributionsstøtte.

Når det gælder det omstridte ejerskabskriteriet er meningerne mere delte. Dyremose-rapporten lægger op til, at medier ejet af politiske partier og offentlige institutioner helt skal udelukkes fra mediestøtte. Derudover kan det diskuteres om også medier ejet af brancheorganisationer eller arbejdsgiver- eller arbejdstagerorganisationer skal udelukkes.

De fleste medier tager i deres høringssvar afstand fra ejerskabskriteriet. Det gælder selvsagt Arbejderen og Ingeniøren, som står til at miste deres støtte, hvis kriteriet indføres. DDF, Danske Fagmedier, TV 2 og MetroXpress er derimod for kriteriet.

Frem til 1. marts og muligvis et stykke ind i marts, vil politikere fra alle partier diskutere mediestøttereformen på baggrund af Dyremoserapporten og høringssvarene. En reform forventes at kunne træde i kraft fra 2013.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også