Det var med tallet 87 i overskriften, at Berlingske Media indledte året med forhandlinger om den seneste sparerunde. Efter 14 dage inklusiv en dags strejke er forhandlingerne nu afsluttet og planen på plads.

Resultatet er, at 71 medarbejdere ender med en afskedigelse - heraf er 11 stillinger dog kommet til, efter spareplanen blev skitseret, fordi lukningen af Urban har overflødiggjort et trykkerihold i Slagelse. Derudover slanker Berlingske Media koncernen med 18 journalister, ni ledere og 34 HK-stillinger. 21 søgte om frivillig fratrædelse i løbet af forhandlingerne - 17 medarbejdere har fået det.

"Vi har gennemført en proces, der altid er svær, men hvor vi har været i stand til at imødekomme manges ønske om frivillig fratrædelse, og hvor vi gennem en række omrokeringer har bevaret jobs til mange af de fyringstruede medarbejdere på Urban," siger koncerndirektør Lisbeth Knudsen, der oplyser, at tre tidligere Urban-medarbejdere skifter til Berlingske og en til B.T.

I lyset af den aftale, der nu er kommet på plads, hvordan vurderer du så medarbejdernes reaktion på processen i fredags, da de nedlagde arbejdet?

"Jeg forstår godt, at der er stærke følelser på spil her, men at det fører til en arbejdsnedlæggelse, mener jeg er en overreaktion og en problematisk reaktion. Vi er i en situation, hvor vi som mange andre danske virksomheder står over for sparekrav, men de er ikke i nærheden af de krav, der stilles til mange andre virksomheder af vores størrelse. Når jeg har reageret skarpt over for medarbejderne, er det fordi, at det er skadeligt for virksomheden, og fordi man er nødt til at se det større perspektiv," siger Lisbeth Knudsen.

Andre har tidligere kaldt journalister for "forkælede", mener du også det?

"Jeg kunne ikke drømme om at bruge det udtryk, men som mediearbejdspladser må vi vænne os til, at vores arbejdspladser ikke adskiller sig markant fra andre. Vi er en del af et samfund, der lige nu er præget af finanskrise og et historisk lavt privatforbrug. Det må vi se i øjnene, og det må andre medievirksomheder også som vores kolleger på Rådhuspladsen, der også har været nødt til at tilpasse forretningen. Den samfundsøkonomiske situation kan vi ikke melde os ud af," siger Lisbeth Knudsen.

Åbenhed om kompetence-krav
I forlængelse af sparedrøftelserne og ikke mindst medarbejdernes utilfredshed med forløbet har ledelse og medarbejdere givet håndtryk på en ny og mere åben kompetenceudviklings-politik.

"Vi har indgået en efter min mening meget progressiv aftale, hvor vi i fællesskab prøver at forberede medarbejderne bedre på, hvilke kompetencer, vi får mere brug for fremover, og hvilke der bliver mindre brug for. Vi giver tillidsrepræsentanterne indsigt i det kompetence-fokus, der ligger i vores strategiplan for 2012 til 2013, og vil i fællesskab øge fokus her, så medarbejderne kan ruste sig uddannelsesmæssigt," siger Lisbeth Knudsen.

Er der også sat penge af til efteruddannelse?

"Der er sat penge af til efteruddannelse, og nu kommer vi til at give et klarere billede i tide af, hvilke kompetencer vi får mere brug for fremover. Det er bedre, at folk ved det i god tid og kan nå at flytte sig."

Er det et ønske, der er kommet fra ledelse eller medarbejdere?

"Det er et ønske fremsat af medarbejderne, som vi har skrevet under på en aftale omkring, og som er et meget konstruktivt og positivt skridt."

I er et af de mediehuse, der har været igennem rigtig mange sparerunder og tilpasninger de senere år, hvordan påvirker det jer som virksomhed i dine øjne?

"Det er vigtigt for mig at sige, at vi er ikke hårdere ramt end andre virksomheder. Det vækker bare meget opmærksomhed, når det sker i Berlingske Media. Vi er underlagt nøjagtig de samme vilkår som andre virksomheder af vores størrelse, og jeg ser på ingen måde vores situation som mere udsat eller hårdere end andres. Vi deler vilkår med andre virksomheder, og vi skal som andre hele tiden kigge fremad og se, om vi kan gøre tingene anderledes og blive bedre."

- LR