Konkurrencestyrelsen har i sit høringssvar til Dyremose-rapporten påpeget flere uhensigtsmæssige følger for konkurrencen på mediemarkedet, da særligt de store koncerner JP/Politikens Hus og Berlingske Media får gavn af mediestøttereformen.

I sit svar tager Styrelsen ikke specifik stilling til det brandvarme spørgsmål om, hvor mange redaktionelle medarbejdere, der kræves for at få støtte. Dyremose-rapporten lægger op til et minumum på tre eller fem medarbejdere, og det kan være et problem, lyder det fra Søren Bo Rasmussen, kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

“Der kan ligge et problem i, at man skal have en absolut størrelse for at få adgang til mediestøtte. Det volumenkrav kan være en adgangsbarriere, der holder nye medier ude. Vi ville foretrække et system uden minimumsgrænse, så det bliver så let som muligt for nye aktører at komme ind på markedet. Alt andet lige gør man det vanskeligere og gør konkurrencen mere ulige med kravet til antallet af ansatte. Men dermed ikke sagt, at et IP-medie med en ansat skal have det samme i støtte som et medie med 100 ansatte, støtten kan jo gradueres alligevel,” siger Søren Bo Rasmussen.

"Relativ høj koncentration i det danske marked"
Konkurrencestyrelsen har også et vågent øje på de opkøb, som landets to store aviskoncerner har gjort på ugeavismarkedet i den senere tid. I forvejen står det nemlig ikke for godt til med mangfoldigheden på det danske mediemarked, mener man.

“Der er en relativt høj koncentration i det danske marked både for de lokale ugeaviser og for dagbladene. Det er klart, at vi i vores optik, synes, at man skal også passe på med at give støtte til de medier, der i forvejen er store, ligesom man skal være varsom med at indføre støtteordninger, der gør det vanskeligt for nye aktører at komme ind på markedet," siger Søren Bo Rasmussen.

Fordi de store koncerner kan høste stordriftsfordele ved at rykke redaktionelle ressourcer rundt på deres forskellige titler, så de bliver støtteberettigede, kan der være en risiko for, at tager en større bid af mediestøttekagen, hvilket kan ramme de små medier, mener Konkurrencestyrelsen.

“Når man er stor og har mange platforme, har man større mulighed for at få del i støtten. Vi pointerer, at medier skal behandles lige, og fordi der sker en større og større sammensmeltning mellem på den ende side fysiske medier som aviser og magasiner samt ugeblade, og på den anden side med medier i den virtuelle verden, skal man passe på med at favorisere nogle bestemte medier i forhold til andre. Vi gør opmærksom på, at platformsneutral støtte, derfor er vigtig.”

Ejerkoncentration ikke bolværk mod international konkurrence
Kan det ikke tale for ejerkoncentration, at de store koncerner dermed står bedre i konkurrencen med for eksempel udenlandske medieaktører?

“Vi vil sætte spørgsmålstegn ved, hvor meget JP/Politikens Hus og Berlingske Media reelt konkurrerer med de store internationale medieselskaber. I hvert fald hvad angår aviser og nyheder, der er markederne stadig nationale, selvom Berlingske jo har en international ejer.”

Men det er vel også på annoncesiden, at det kan være vigtigt for danske medier at være store, så de kan konkurrere bedre med Facebook og Google for eksempel?

“Der er muligvis en konkurrence på annoncemarkedet, men al erfaring siger alligevel, at det at beskytte og støtte nationale virksomheder for bedre at kunne klare sig internationalt, sjældent er godt for hverken konkurrencen, forbrugerne eller virksomhederne selv.”

Ugeavisopkøb skal have opmærksomhed
I nævner specifikt opkøbene af de lokale ugeaviser, som både JP/Pol og Berlingske har gjort - hvad skyldes det? Ugeaviserne vil jo typisk ikke være berettigede til mediestøtte, som de ser ud i dag?

“Vi ser ikke store problemer i opkøbene i forhold mediestøtten, men det er et potentielt problem at nogle af de store koncerner strategisk ville kunne overflytte ressourcer for derved at hente flere støttekroner. Det er ikke noget, vi har mistanke om sker, men det er et flag vi vil hejse om noget man skal være opmærksom på,” siger Søren Bo Rasmussen.

Når det gælder ejerskabskriteriet mener Konkurrencestyrelsen ikke, at det er et konkurrencemæssigt men snarere et politisk spørgsmål.

- TBH