Oplaget på landets eneste to landsdækkende gratis dagblade falder med 50.000, hvis mediestøtten til dem bliver beskåret med cirka 29 mio. kr., som Dyremose-rapporten lægger op til.

Det skriver Metroxpress A/S direktør Søren Riis og ansv. chefredaktør Jonas Rathje i et høringssvar om rapporten, som danner grundlag for de politiske forhandlinger om støtten til dagbladene frem til marts.

Dermed går ledelsen til angreb på rapportens antagelse om, at distributionen vil blive opretholdt, selvom støtten beskæres for at sikre sig nok annoncekroner.

Tværtimod vil 280 byer og 130.000 læsere miste adgang til en gratisavis. Det vil især gå ud over udkantsdanmark og enlige ældre og unge, som typisk ikke køber sig til en avis, mener Metroxpress-ledelsen, som i dag trykker 360.000 aviser på hverdage.

Hvis det scenarie ikke lyder specielt politisk spiseligt, er der heldigvis hjælp at hente i Metroxpress’ høringssvar. Her anbefales nemlig blandt andet en overgangsperiode fra den nuværende støttemodel til en ny model, som ville betyde, at oplaget kun skulle beskæres med 20.000 eksemplarer.

Samtidig ser gratisavisudgiveren gerne, at reglen om at halvdelen af en avis som minimum skal bestå af redaktionelt indhold ændres. Dels fordi den er svær at opretholde på netmedier, og fordi det giver bedre mening, at gratisaviserne overholder den regel som et gennemsnit over et år, frem for at skulle skovle redaktionelt indhold på i perioder med ekstraordinært mange annoncer.

Men allerbedst ville det være, hvis gratisaviserne, ligesom Kristeligt Dagblad og Information, fik ret til en supplementspulje, som skulle være på ti mio. kr. årligt til udbredelsen af nyheder i udkantsområder over for befolkningsgrupper, der er mindst tilbøjelige til at købe en avis. Det ville nemlig betyde, at den nuværnede distribution kan opretholdes, ifølge Metroxpress-ledelsen.

Den har tilsyneladende et venligt øre i kulturminister Uffe Elbæk, som har noteret sig, at gratisaviserne har følt sig tilsidesat i det nuværende mediestøtteudspil, men i modsætning til det nuværende smalle medieforlig, er håbet, at der kan dannes bred politisk enighed om mediestøtten, som også mange netmedier har kig på.

- TBH