EB: Nej tak til mere sex

Grænsen for sex er nået. Sådan lyder den overraskende melding fra Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen. Ifølge Poul Madsen udgør indtægter fra massageannoncer i avisen og sitet Side6.dk i dag mellem seks og 10 procent af Ekstra Bladets samlede omsætning - og mere skal den ikke fylde, selvom forretningen på sexområdet kunne firedobles, skønner Poul Madsen, hvis Ekstra Bladet valgte at satse mere digitalt.
Camilla Mehlsen

Grænsen for sex er nået. Sådan lyder den overraskende melding fra Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen.

Ifølge Poul Madsen udgør indtægter fra massageannoncer i avisen og sitet Side6.dk i dag mellem seks og 10 procent af Ekstra Bladets samlede omsætning - og mere skal den ikke fylde, selvom forretningen på sexområdet kunne firedobles, skønner Poul Madsen, hvis Ekstra Bladet valgte at satse mere digitalt.

”Vi kunne sagtens gøre sex til en meget større forretning,” siger Poul Madsen til MediaCast.

”Hvis vi lavede alle mulige teknologiske finurligheder, så ville vi være i stand til at lave et kæmpe overskud på sexmarkedet. Men det ønsker vi ikke,” siger han.

Hvor går grænsen for, hvornår sex er en god forretning for Ekstra Bladet, og kan sex skade avisens brand? Hvis sex er et potentiale for mediebranchen, hvorfor er der så ikke flere mediespillere på sexmarkedet? Er de på vej?

Det giver Poul Madsen svar på i Mediacast. Her fortæller han også om Side 9-fejden mellem Apple og Ekstra Bladet, om hvad de traditionelle mediehuse kan lære af sexindustrien, og også hvorfor Poul Madsen mener, at de to store mediekoncerner Aller og Berlingske Media er hyklere, når det handler om sex.

Få også en oversigt over ugens medienyheder, leveret af journalist Tine Brødegaard Hansen fra MediaWatch. Her handler det bl.a. om en kommende krise og om Jyskebank.tv, der skal til at lave tv for TV3.

Hør MediaCast i player'en her på siden eller hent MediaCast i iTunes.

   

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også