Bare én interesseret bruger kan være nok til at skabe debat om selv den mest lange og komplicerede artikel på en måde, der involverer en mængde brugere.

Den mulighed risikerer Politiken at afskære sig fra ved at lukke store interview, baggrundshistorier og artikler fra PS-sektionen, anmeldelser og kronikker inde bag en betalingsmur på nettet. Det skal styrke papiravisen, men spørgsmålet er, om det vil virke efter hensigten, lyder det fra Jon Lund, konsulent og formand for DONA.

“Jeg er ikke sikker på, at det gør nogen stor forskel. Hvis alle aviserne på nettet, kun bragte tynde, hurtige historier, og hvis det analytiske stof kun fandtes i printavisen, kunne læserne begynde at få blive vænnet til forskellen. Det kan være, at det kommer til at ske, men Politiken kan ikke alene ændre opfattelsen af den type indhold,” siger Jon Lund.

Risikerer print-boble
Han mener samtidig, at den manglende net-tilstedeværelse for det dybdegående stof kan lukke det inde i en print-boble.

“Det er da trist for printjournalisterne, at de ikke kommer ud på nettet med baggrundsartiklerne, for det er jo på nettet, at den åbne, dynamiske debatkultur med links og deling foregår. Der er noget amputeret ved, at nogle artikler kun er på print.”

Rigtig god idé
Teknologi- og mediekommentator, Rolf Ask Clausen, der er kendt fra sin digitale indsats på Ingeniøren, hvor han har været redaktionchef, ser positivt på Politikens forsøg.

“Det er en rigtig god idé at gøre forskel mellem print og net. Det kan ikke gå godt, at vi i mediebranchen forærer vores bedste indhold væk. Nu skal de tænke over, hvad der giver deres læsere værdi og som samtidig er kerneindhold for Politiken,” siger Rolf Ask Clausen.

Og det regnestykke er ikke nemt at få til at gå op.

“I mediebranchen kan der være et modsætningsforhold mellem, hvad vi tror giver vores læsere værdi, og hvad de selv mener giver dem værdi. Har kronikken høj værdi for læserne, er det fornuftigt at give abonnenter adgang til den online, men synes størstedelen, at den er noget bøvl at læse, giver det dem ikke nogen merværdi,” siger Rolf Ask Clausen.

DR kan inspirere
Dagbladene skal i det hele taget tænke langt mere i at lave forskellige værdifulde mediekanaler til læserne - og det kan DR inspirere til, mener han.

“Dagbladene bør tænke i et tre-delt mediescenarie, hvor der er en printavis, et betalings-onlinemedie og et gratis onlinemedie. Flere undersøgelser viser nemlig, at læserne ikke kan skelne mellem kanalerne. De tror, at det de læser i avisen også ligger på nettet og omvendt. Sammenligner man med DR, ved alle lyttere til gengæld, at der er forskel på for eksempel P1 og P3, så det er muligt at lave en så stærk branding, at brugerne bliver klar over forskellene. Men den strategi kommer ikke til at virke med mindre dagbladene taler med sindssygt store bogstaver og viser, at der er forskelle frem for kun at sige det,” siger Rolf Ask Clausen.

Gratis at eksperimentere
Også Jon Lund mener, at Politikens nye tiltag bliver interessant at følge, og det er næppe noget, der kommer til at skade trafikken.

“Nettet er godt til mange ting, men det der trækker trafikken er ikke store lange baggrundsartikler, så jeg tror ikke, at det vil skade onlinetrafikken i nævneværdig grad. Derfor bliver det formentlig “gratis” for Politiken at eksperimentere med det,” siger Jon Lund.

Han mener også, at det giver god mening at droppe versioneringen af det længere stof til nettet og i stedet satse på, at webredaktionen laver citater af printstoffet, når det egner sig til det.

“Indhold skrevet til print fungerer relativt dårligt på nettet, så man sparer både kræfter på ikke at skulle skrive det om og forbedrer kvaliteten, for det bliier sjældent lige så godt, når noget skal versioneres, som hvis det er skrevet specifikt til den rigtige mediekanal,” siger Jon Lund.

- TBH