Efterkritik: Fra eminent US-dokumentar til JP's franske forvirring

Ugen bød på journalistisk slowfood på DR2, mens JP gav flere spørgsmål end svar om fransk arbejdsløshed, skriver Mette Verner, DMJX.

Efterkritikken er skrevet af forskningschef, Ph.d. Mette Verner, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Redaktionsgruppen på DMJX består desuden af lektor og Ph.d. Flemming Svith, Lektor Kim Albæk og Lektor Lars Bjerg.
 

Den forgangne uge har ikke været præget af store afslørende nyhedshistorier og sådan er det jo ofte omkring højtiderne. Derfor har vi valgt at ”kåre” et dokumentarprogram som ugens gode historie, nemlig dokumentaren 'Wall Street indefra' af Charles Ferguson, sendt på DR2. Det er en præstation at gøre et utroligt vedkommende emne som den globale krise - som desværre også er temmelig komplekst, så forståeligt og samtidig interessant. Og netop dette emne berører jo rigtigt mange af os temmelig meget. I udsendelsen er vi helt inde ved journalistikkens kerne: Fremragende research, formidlet som en spændende historie, som både gør en meget klogere og berører ens følelser. En kritisk interviewer, som har sat sig så godt ind i sit stof, at han uden videre kan stoppe kilderne, når de lyver eller snakker udenom. Selvfølgelig er den også lavet under helt andre økonomiske og dermed også tidsmæssige vilkår, end langt de fleste journalister kan bare drømme om. Men det er stadig godt at få lov at se, hvad journalistikken kan, når den virkelig folder sig ud.

 

 

 

 

 

 

 
 

Fra Charles Fergusons dokumentar: 'Wall Street indefra', Sony Pictures Classics.

JP's mindre heldige
En mindre heldig artikel var at finde i JP’s tillæg 'Erhverv og Økonomi' tirsdag d. 3. januar. Artiklen beskriver, hvorledes den stigende arbejdsløshed i Frankrig udgør en stor bekymring blandt franske politikere. Emnet er absolut interessant og relevant, men fremstillingen af tallene lader læseren tilbage med flere spørgsmål – fx: Hvor høj er arbejdsløshedsprocenten i Frankrig?– og hvad er størrelsesordenen sammenlignet med Danmark eller andre lande? Hvor stor er stigningen i arbejdsløshedsprocenten i Frankrig, og er stigningen større end i andre lande? Grunden til at man faktisk ikke kan besvare selv de simpleste af disse spørgsmål er, at artiklen er baseret på antallet af ledige i Frankrig og udviklingen i dette tal fra november 2007 til november 2011.



Stigning?
Tallene stammer angiveligt fra Frankrigs beskæftigelses-ministerium og er sikkert korrekte. I artiklen beskrives så, hvorledes antallet af ledige er steget med 5,2 pct. i det senest målte år. Men hvis man ikke ved, hvad størrelsen af arbejdsstyrken i Frankrig er (det oplyses ikke i artiklen, og hvem har lige det tal i hovedet?), så kan man ikke ud fra artiklen afgøre, hvad arbejdsløshedsprocenten er i Frankrig (arbejdsløshedsprocenten beregnes som antal ledige divideret med antallet af personer i arbejdsstyrken, ganget med 100).

Og rent faktisk kan man ikke være sikker på, at arbejdsløshedsprocenten er steget i perioden – hvis bare arbejdsstyrken er steget tilstrækkelig meget, vil arbejdsløshedsprocenten være faldet. Og selvom det naturligvis er bekymrende, at der er blevet flere ledige personer i Frankrig, så vil det absolut øge informationsværdien i artiklen at tilføje nogle af de mere gængse og sammenlignelige tal – som jo netop udviklingen i arbejdsløshedsprocenten er.

(Det tog ca. ét minut for undertegnede at slå ledighedsprocenten i Frankrig op på Eurostats hjemmeside – og den var i efteråret 2011 9,8 pct. – og det var 0,1 procentpoint mere end i efteråret 2010. Det tilsvarende til var for Danmark 7,7 pct. og stigningen i samme periode ligeledes 0,1 pct.)
 

Ugens grineren
Den pudsige historie var ligeledes at finde i JP, i udgaven fra d. 4. januar. Her er en historie om aflønningen af politikere i forskellige europæiske lande, og der vises en ”rangliste”, hvoraf det fremgår, at Italiens parlamentarikere får næsten det dobbelte af, hvad danske parlamentarikere får. I artiklen forklares det, at den italienske regeringschef, Mario Monti, i sin nytårstale fremhævede den danske arbejdsmarkedsmodel som eksempel på, hvordan et godt system indrettes. Spørgsmålet er så, om han også mener, det gælder aflønningssystemet for politikere….

Den tidligere EU kommisær og nuværende italiensk regeringschef, Mario Monti, kan lide den danske model - men mon han også ville bytte løn med Helle Thorning?

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også