Færre dagblade får støtte

59 dagblade står til at få distributionsstøtte i 2012 mod 67 i 2011. Det skyldes, at flere dagblade arbejder for tæt sammen til at kunne få støtte hver især.
MediaWatch

I 2012 modtager dagbladene 347.100.000 mio. kr. i distributionsstøtte, hvis deres oplag holder sig på det forventede niveau. Det otte færre dagblade end i 2011, fordi “flere aviser har indgået så tætte samarbejder, at de betragtes som én dagbladstitel”, skriver Bibliotek og medier, som står for pengeregnen.

26 af støttemodtagerne er udenlandske dagblade, og de skal nyde støtten ekstra meget i år, det kan nemlig blive sidste år, at de er berettiget til den, hvis politikerne følger Dyremose-udvalgets idé om at droppe mediestøtten til de udenlandske titler.

Som vanligt er Kristeligt Dagblad og Information helt i top som støttemodtagere med henholdsvis cirka 28,2 og 26,3 mio. kr., fordi de får en ekstra støtte som små landsdækkende dagblade.

Børsen, B.T., Berlingske, Jyllands-Posten, Politiken og gratisaviserne Metroxpress og 24timer ligger på en delt tredjeplads over forventet tilskud. Det skyldes, at de alle bliver betragtet som landsdækkende morgenaviser og forventer et tilskudsberettiget oplag i år på mere end 7,2 eksemplarer. Det udløser det samme beløb til alle på knap 19,7 mio. kr.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også