En ny undersøgelse af mediestøtten er nødvendig for at råde bod på “udvalgets mangelfulde rapport”. Sådan lyder professor i medievidenskab Frands Mortensens krav i et høringssvar til kulturministeriet om Dyremose-udvalgets bud på en reform af mediestøtten.

Han kritiserer alt fra udvalgets økonomiske valg til kriterierne for fordeling af støtte, 0-momsen og at der ikke er taget stilling til den "ulovlige" del af mediestøtten.

Reform bør sætte alle medie-milliarderne i spil
Dyremose-udvalget forholder sig kun til cirka seks pct. af mediestøtten i form af de cirka 400 mio. kr., som tildeles dagbladene, og det giver ingen mening, ifølge Frands Mortensen.

“Disse selvvalgte begrænsninger gør, at udvalgets forslag ikke skaber et forsvarligt grundlag for en reallokering af den danske mediestøtte,” skriver han i høringssvaret med henvisning til, at den samlede danske mediestøtte er på cirka 6,5 mia. kr.

Intet opgør med skæv støtte
Den nuværende mediestøtte til de trykte medier støtter i højere grad de gamle end de unge, byboere end landboere, højtuddannede end kortuddannede og rige end mindrebemidlede, vurderer Frands Mortensen. Den skævhed kritiserer han Dyremose-udvalget for ikke at forholde sig til, hvordan man får rettet op på.

Han savner desuden argumenter for, at udvalgets “støttelofter” - der sikrer at ingen udgiver eller enkelt titel kan få mere end 20 pct. af den samlede støtte - sikrer den mangfoldighed af danske medier, som er formålet med støtten.

“Konsekvensen af alt dette er, at den fremtidige støtte bliver afbalanceret således, at den fordeles med næsten samme beløb til næsten de samme titler, som distributionsstøtteordningerne gør det,” skriver Frands Mortensen med den begrundelse af JP/Politikens Hus og Berlingske Media er støttevinderne i Dyremose-udvalgets rapport.

Naivt med at udelukke "interesse-ejerskaber"
Det omstridte ejerskabskriterie, der skal hindre, at medier som er ejet af branche-, fag- eller interesseorganisationer samt politiske partier får støtte, har Frands Mortensen heller ikke noget til overs for.

“Dette er enten manipulerende eller naivt,” skriver han og tilføjer:

“Fremme af særinteresser er et mål for samtlige medier, der ikke er pålagt en public sercice-forpligtelse. Et mediehus, der er ejet af en kapitalfond, søger at fremme sine ejeres særinteresser, hvad et partidagblad også gør.”

0-momsen skal væk
Dyremose-udvalget manglende stillingtagen til 0-momsen får også et hak i tuden af professoren. Frem for at hæve lønsumsafgiften, så værdien af 0-momsen for dagbladene langsomt bliver udfaset, burde 0-momsen helt fjernes.

0-momsen af bladsalget der anslås at koste staten cirka en milliard kr. årligt er nemlig ikke lige så mange penge værd for dagbladene. Hvis den blev fjernet, ville de formentlig kun tabe halvdelen af det beløb, altså lidt under en halv mia. kr., fordi selvom dagbladene ville blive 25 pct. dyrere, hvis de blev pålagt moms, ville de stadig blive købt af en del læsere.

Beløbet på den halve milliard kr. mener Frands Mortensen, at dagbladene i stedet for skulle modtage i direkte støtte, som kan fremme det redaktionelle indhold via nye støtteordninger.

Truer endnu en statsstøttesag i EU? 
EU-problemet er et sidste og alvorligt kritikpunkt, som Dyremose-udvalget overser, ifølge Frands Mortensen. For selvom Danmark har lov til at fritage dagbladene for moms, fordi ordningen blev indført, før vi blev en del af EF, skal 0-momsen ifølge EU-lovgivningen gives af “klart definerede sociale årsager og til fordel for den endelige bruger”. Men 0-momsen er reelt en hjælp til de ressourcestærke aviskøbere, lyder det fra Frands Mortensen.

Den er også gal med Dagbladsnævnet, der giver støtte til dagbladenes omstilling, etablering og sanering, hvis de er truet af lukning. Ordningen blev nemlig indført i 2005 og er aldrig “notificeret”, det vil sige godkendt af EU-Kommissionen.

Eneste vej ud af den potentielle kattepine er, at støtten betales tilbage, eller at der betales ulovlighedsrenter for den periode, hvor dagbladene har modtaget den ulovlige støtte, skriver Frands Mortensen.

Han har tidligere fået oplyst, at Dagbladsnævnet ikke mener, at der er tale om statsstøtte og derfor ikke har bedt EU om lov til at give støtten.

Baggrund
Høringen om Dyremose-rapporten sluttede 2. januar. Frem til 1. marts vil kulturminister Uffe Elbæk og medieordførerne fra de andre partier forhandle sig på plads om en reform, der forventes at træde i kraft i begyndelsen af 2013.

Under ledelse af Henning Dyremose har to medieforskere samt repræsentanter for de fleste brancheorganisationer, med undtagelse af medier som magasinudgiverne og gratisaviserne, siddet med ved bordet.

Rapporten om mediestøtten er blevet kritiseret af såvel mindre netmedier som nogle af de medier der rammes hårdest af støttereformen som gratisaviserne, Ingeniøren og Dagbladet Arbejderen.

Se hvilke medier der vinder og taber på Dyremose-udvalgets reform-forslag her.

Formand for udvalget Henning Dyremose afviser, at der skulle være EU-mæssige problemer med de danske støtteordninger.

- TBH