Politiet sigter B.T.

B.T. er kommet i politiets søgelys for at bringe oplysninger fra den lukkede del af retsmødet om ‘Amagermanden’. Men B.T. var i god tro, siger chefredaktør.
MediaWatch

Nogle af vidneforklaringerne i sagen om ‘Amagermanden’ skulle ikke været kommet offentligheden for øre af hensyn til ofrene og pårørende, men det hensyn brød B.T., ifølge politiet, som har sigtet avisen.

B.T. havde søgt aktindsigt i domsbogen, men det betyder ikke, at avis har ret til at viderebringe de følsomme oplysninger fra den lukkede del af retsmøderne. Det skriver Jp.dk.

B.T.’s ansv. chefredaktør Olav Skaaning Andersen tvivler dog på, at sigtelserne bliver opretholdt, fordi avisen var i god tro.

“Faktisk ringede vi til sekretariatet i Københavns Byret og fik ok, før vi gjorde det,” siger han til Jp.dk.

Københavns Politi har valgt at sigte to journalister på B.T. og Olav Skaaning for at viderebringe vidneforklaringerne fra den lukkede del af retsmøderne i sagen om Amagermanden.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også