Oplag: Avis-fusion tærer stadig på Nordvestnyt

Tre måneder efter, at avisen Nordvestnyt har erstattet Kalundborg Folkeblad og Holbæk Amts Avis, er oplaget reduceret med knap en femtedel.
MediaWatch

Avislæsere hader forandringer, og det afspejler sig i endnu en måned i oplaget for Nordvestnyt, der er resultatet af Medieselskabet Nordvestsjællands fusion af de to lokale dagblade i Holbæk og Kalundborg.

Oplaget er nemlig knap 18 pct., eller cirka en femtedel, lavere i november i år i forhold til november sidste år, hvis man lægger oplaget for de to selvstændige aviser sammen. Det svarer til et fald på 3.163 aviser til et oplag på 14.485.

Andre oplags-styrtdykkere er i november Børsen og Ekstra Bladet, der falder med henholdsvis 11,6 og 10,7 pct. Selvom Børsen falder mere end Ekstra Bladet, er erhvervsavisens oplag fortsat højere og ligger på 65.878 mod EB’s 61.029.

Oplagsvæksten sidder tre af Midtjyske Mediers dagblade på samt Vejle Amts Folkeblad, der ellers har været kraftigt faldende det meste af året.

Fremgangen for flere af dagbladene ændrer ikke på, at totaloplaget er reduceret med 4,4 pct. i november i år i forhold til sidste år til et samlet oplag for betalte dagblade på 942.243.

De tre gratisaviser Metroxpress, 24timer og Urban har samlet set et fald på 0,8 pct. til et oplag på i alt 450.049 i november. Se graf over deres udvikling nederst i artiklen.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også