SF: Det er mediernes skyld

Ifølge SF bærer medierne en del af skylden for det dårlige valgresultat i september.
MediaWatch

I den endelige evaluering af valgresultatet, som SF’s øverste organ, Landsledelsen, for nylig satte sidste punktum i, konkluderer partiet selv, at medierne bærer en del af skylden for det dårlige valgresultat ved Folketingsvalget tilbage i september. Det skriver Berlingske.

“Behandlingen i pressen er præget af, at alle kommentatorer tilhører højrefløjen,” hedder det i referatet af et møde i SF’s landsledelse d. 28. november.

Den anklage vil de politiske kommentatorer ikke umiddelbart stå ved.

“Der er et stort element af hykleri hos SF, når de peger på pressen som en af væsentligste årsager til det dårlige valgresultat. SF havde længe medvind i pressen. Når vinden skiftede, hang det sammen med, at SF’s økonomiske plan blev bortdømt af landets økonomer,” siger Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen.

- CT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også