DF vil give spindoktorer servicetjek

Dansk Folkeparti vil have et ekspertudvalg nedsat, der skal se på ordningen med spindoktorer med henblik på at ændre den.
MediaWatch

Under en forespørgselsdebat i går fremsatte Dansk Folkeparti et ønske om at få set ordningen med spindoktorer efter i sømmene – og om der er behov for ændringer. Forespørgslen kommer oven på massiv medieomtale af den tidligere regerings spindoktorer og deres mulige lovbrud. Men forslaget blev ikke hilst velkommen i Folketinget.

”Jeg er tryg ved ordningen og det regelsæt, der gælder i dag,” sagde Helle Thorning-Schmidt ifølge Dr.dk.

Også Venstre, repræsenteret af ordfører Martin Geertsen, afviste forslaget, men forsikrede, at hans parti ville lade rådgivere, der bryder loven ”ryge ud på bagdel og albuer.”

Der var desuden kritik til regeringen for at lade ministre i koordinationsudvalget have to spindoktorer, men Helle Thorning-Schmidt påpegede, at det lå inden for det regelsæt, der har eksisteret i fem år.

- CT
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også