Bro svarer igen på Rushy-revseri

Debattør Rushy Rashid gav Ekstra Bladets dækning af ‘sexchikanesagen’ en hård medfart, og nu får hun svar på tiltale fra Ekstra Bladets chefredaktør Karen Bro.
MediaWatch

Ekstra Bladets journalistiske chefredaktør Karen Bro går i dagens Politiken i rette med den kritik, som debattør Rushy Rashid rejste af dækningen af Carsten Hansens (S) sexchikanesag, som hun mener udstiller avisens pinlige sensationslyst.

”Hvorfor er det lige, at en sag, der er afsluttet med et forlig, rager alle os andre?,” spurgte Rushy Rashid.

“Jo, nu skal du høre, Rushy. Sexchikane er en alvorlig sag. Det er sådan set ulovligt. Derfor rager det dig og alle andre vælgere i landet, at en fremtrædende folkevalgt politiker til en selskabelig sammenkomst i partimæssigt regi udviser en opførsel, der forulemper en kvinde, han er chef for. Politikere skal - som et minimum - overholde de love, de selv vedtager,” lyder modsvaret fra Karen Bro, der mener at Ekstra Bladet derfor har levet op til sin rolle som vagthund.

Carsten Hansens forteelse skulle ifølge flere medier have været en bemærkningen: “Trænger du ikke snart til en ny mand?". Men det er ikke bekræftet, og det kan meget vel være i politikerens interesse, at kommentaren fremstår så relativt harmløs, pointerer Karen Bro.

“Hverken du eller jeg ved, hvad der blev sagt. Til gengæld er det absolut sandsynligt, at denne sætning er sendt i svingninger af spin-karlene fra det parti, som Carsten Hansen tilhører, og som du har stillet op for til folketingsvalg,” skriver Karen Bro, som afslutningsvis minder om, at sagen endte med et forlig til kvindes fordel.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også