Berlingske Rejseliv får høvl for slum-artikel

Berlingskes rejsesektions reportage fra et slum-kvarter er faldet mange for brystet – heriblandt Anders Lund Madsen i ’Det Nye Talkshow’ på DR1.
MediaWatch

Under rubrikken: ’Oplev byernes farverige slum’, inviterede Berlingskes rejsetillæg 'Rejseliv' lørdag d. 12. november sine læsere med på en tur til et slumkvarter i Indien. Men artiklen har mødt en del kritik – både fra læsere, men i særdeleshed også fra talkshow-værten Anders Lund Madsen, der tog artiklen op i Det nye talkshow på DR1 fredag aften.

I indslaget refererer han til rejse-redaktionen som "hjernedøde kynikere" og ironiserer over artiklen, som han mener romantiserer slumkvartererne.

Nu tager Berlingske Rejseliv selv tråden op, efter at redaktionen gennem sidste uge har været i kontakt med flere læsere, der også ser artiklen som en "uetisk" og "hjerteløs" udstilling af fattige mennesker, og svarer på kritikken og opfordrer til debat.

”Vores idé med artiklen var at vise en anden side af tilværelsen, end den vi som turister normalt ser, når vi rejser ud på ferie og daser ved poolen på luksushotellet. Og flere slumkvarterer rundt omkring i verden arrangerer da også guidede ture for at gøre opmærksom på det liv, de fattigste lever, og for – det hævder de i hvert fald – at gøre op med de ensidige forestillinger om slummen, som de fleste af os har. Materiel fattigdom betyder ikke nødvendigvis, at alle aspekter af livet er dårligt. Initiativ, virkelyst og livsvilje er også til stede i slummen. Endelig spiller de indtægter, som de guidede ture genererer, naturligvis en stor rolle, idet de oftest går til forskellige projekter inde i slumkvarteret,”

skriver

rejseredaktør for Berlingske Media, Lars Johansen på Rejseliv.dk.

- CT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også