Kan man bruge potentiel afpresning som begrundelse for at afsløre personfølsomme sager?

Sådan lyder i hvert fald et af de argumenter, Berlingskes chefredaktør Jens Grund bruger som forklaring på, hvorfor avisen har bragt historien om Liberal Alliances partiformand Anders Samuelsen og narkogæld.

Men den begrundelse kan blive en etisk glidebane for medierne, mener Oluf Jørgensen, der er ekspert i mediejura og forskningschef på Journalisthøjskolen.

“Det er et kriterium, som er meget elastisk. Det er vigtigt, at også politkere har ret til privatliv, og det, som pressen skal interessere sig for, er det, der handler om deres offentlige rolle eller har relevans for deres rolle som politikere,” siger han.

Et andet elastisk begreb i journalistikken er hensynet til “offentlighedens interesse”. Den har sagen om Anders Samuelsen i høj grad fanget, og den har ført til debat på flere mediers websites, såsom Dr.dk. Det erkender Oluf Jørgensen er en positiv effekt af sagen.

“Sagen har bestemt offentlig interesse og ligger derfor i en gråzone, men det betænkelige er, at man i realiteten har fået udstillet et familiemedlem til en politiker. Det bliver nemt en glidebane, hvis medierne bruger argumentet om, at noget kan føre til afpresning, som Berlingske besmykker deres handlinger med. Den vurdering kan man ikke overlade til mediernes frie skøn,” siger Oluf Jørgensen.

Jo mere nærgående medierne bliver, når det gælder politikeres og andres privatliv, jo større er risikoen nemlig for, at nogle mennesker vil fravælge offentlige hverv.

“Vi skal have en beskyttelse af privatlivet, så borgerne tør deltage i samfundsdebatten og tør at være politikere,” siger Oluf Jørgensen.

For nylig dukkede afpresning, som argument for at afsløre en politikers seksuelle relationer, op i et afsnit af DR1’s ‘Borgen’, hvilket blandt andet fik opbakning fra Se og hørs chefredaktør. I det fiktive tilfælde gav begrundelsen ingen mening, vurderer Oluf Jørgensen.

“Medierne har ret til at interessere sig for, om politikere bryder de love, de selv har ansvar for, men i det her tilfælde er der ikke tale om noget ulovligt men om et mellemværende, som primært handler om Anders Samuelsens søn. De oplysninger kan man ikke give i bog og i medierne uden også at udlevere den pågældende unge mand. Så skal det, at nogen er politiker eller på anden måde er kendt i offenligheden betyde, at ikke bare dem selv, men også deres familie jagtes og udstilles? Der vil jeg sætte grænsen,” siger Oluf Jørgensen.

Berlingske valgte ikke at offentliggøre identiteten på den person Anders Samuelsen hjalp med narkogælden. Formuleringen en "person tæt på" indsnævrer dog personkredsen ganske meget, mener Oluf Jørgensen.

Medier skriver mere om privatliv - og er mere gennemsigtige
Adjunkt ved Syddansk Universitet Morten Skovsgaard, der har forsket i journalistisk etik og politiske skandaler, finder det svært at tage stilling til rimeligheden i Berlingskes afsløring, og netop derfor er det positivt, at avisen argumenterer for sit valg på nettet.

“Jeg kan godt følge Berlingskes argumentation om at hindre afpresning, selvom vi jo nu ved, at Anders Samuelsen selv havde informeret andre om sagen og derfor nok ikke er ville være en særligt god genstand for afpresning,” siger Morten Skovsgaard og tilføjer:

“Hvis partiet (Liberal Alliance, red.) siger, at politiet skal involveres i den type sager, og Anders Samuelsen handler anderledes privat, retfærdiggør det måske at bringe oplysningen, men det er svært at lave en værdidom over. Generelt skriver medierne mere om politikernes privatliv, når de har sagt noget offentligt og handler anderledes privat, som når en socialdemokrat bakker op om folkeskolen, men selv har sine børn i privatskole.”

At Berlingskes chefredaktør argumenterer offentligt for redaktionens overvejelser om sagen er del af en nyere journalistisk trend, mener Morten Skovsgaard.

“Min fornemmelse er, medierne i stigende grad øger gennemsigtigheden om deres valg. Nogle aviser retter fejl først i avisen og har ansat en læsernes redaktør. I Presselogen diskuterer man journalistisk etik, og medierne har også fået mere tendens til at dække hinandens måder at gøre tingene på. Derved får man etiske diskussioner uden for redaktionslokalerne, som involverer offentligheden.”

Sker det også for at komme kritik på sociale medier i forkøbet?

“Man kan regne ud, at den diskussion vil komme om en sag som Anders Samuelsens. Og når redaktionen har haft diskussionen, hvorfor så ikke lægge den frem, frem for at gemme argumenterne til en debattør angriber sagen? Det kan have karakter af en forebyggende handling at gøre det, men det er en positiv udvikling, hvis redaktionerne bliver mere åbne om deres etiske diskussioner, for etik er jo nogle generelle regler, som skal diskuteres i forhold til de enkelte sager,” siger Morten Skovsgaard.

- TBH