Netmedier som Kjerteminde Avis og SvendborgNetavis går til kamp for at få del i mediestøtten, selvom de er færre end tre på redaktionen.

Kulturminister Uffe Elbæk (R) hælder til et minimum på tre. S og EL vil derudover gerne have, at redaktionelle årsværk frem for omkostninger skal måles og så vil de gerne af med ejerskabskriteriet.

Underlig hån af Dyremose-rapport
Alle punkter strider imod dagbladenes ønsker. Det kan få store konsekvenser, hvis de gennemføres, mener Erik Bjerager, adm. direktør og ansv. chefredaktør for Kristeligt Dagblad.

“Det er blevet sagt lidt hånligt om Dyremose-rapporten, at den giver nogenlunde det samme beløb i støtte til dagbladene, som de fik før. Det var sådan set også tanken, for tager man støtten fra Kristeligt Dagblad og Information samt flere provinsaviser, lukker vi jo,” siger Erik Bjerager og tilføjer, at JP/Politikens Hus derimod har meldt ud, at man godt kan undvære distributionsstøtten.

Små netmedier kan blive arbejdsløse journalisters holdeplads
Derfor er han selvsagt ikke fortaler for, at de små netmedier med under fem redaktionelle medarbejdere skal have en bid af støttekagen.

“Det er fornuftigt, at mediet skal bevise en form for levedygtighed og generere en indtægt, før det kan få støtte. Kommer man for langt ned i antallet af medarbejdere, kommer der en underskov af statsstøttede netmedier, som aldrig ville kunne klare sig selv økonomisk, for så kan enhver arbejdsløs journalist etablere sit eget medie og få støtte,” siger Erik Bjerager.

Dagblades net-satsning opvejer læsertab
Argumentet om, at dagbladenes læsere er aldrende, og at de svinder i antal - og at der særligt lokalt er blevet færre medier gennem årene - bider ikke på ham.

“Smørret kan blive smurt så tyndt ud på brødet, at det til sidst ikke smager af noget, det vil sige, at støtten ikke virker. Dagbladene har omfattende digitale satsninger, der opvejer, at læserne i nogle tilfælde bliver færre. Jeg har stor respekt for små lokale medier som SvendborgNetavis, men er det den type en- eller to-mandsinitiativer man vil støtte, fjerner man grundlaget for en del af de eksisterende medier og Fyns Amts Avis har allerede en stor digital satsning i Svendborg, så borgerne er jo ikke uden medier,” siger Erik Bjerager.

Dyremose-kompromis risikerer optrævling
Heller ikke Berlingske Medias koncernchef Lisbeth Knudsen bryder sig synderligt om regeringspartiernes modtagelse af Dyremose-rapporten, som resulterer i et plus på cirka ni mio. kr. i alt til Berlingske Media og JP/Politikens Hus.

“Det er meget naturligt, at en ny kulturminister gerne vil sætte fingeraftryk på en reform af mediestøtten, men jeg synes han skulle kigge grundigt på, at Dyremose dygtigt har strikket komplicerede kompromiser sammen til et forslag. Hvis man først trækker en tråd ud, risikerer man, at meget falder fra hinanden,” siger Lisbeth Knudsen.

"Garageselskaber" giver ikke samme nyhedsdækning
Men er det ikke paradoksalt at de gamle medier og store koncerner får mere støtte med den nye ordning end med den nuværende?

“Det er jo nogenlunde det samme beløb, og det er dagbladene der skaber 70 pct af nyhederne, fordi vi har et stort hold af professionelle journalister. Vil man flytte støtten over til tre-mands garageselskaber, skal man ikke regne med, at Danmark får samme nyhedsdækning som i dag,” siger Lisbeth Knudsen som mener, at en minimumsbemanding på fem personer for at opnå støtte er rimeligt.

Hun er heller ikke sen til at minde om, at Berlingske Media trækker er massivt til stede med lokale medier, som politikerne gerne vil værne om.

“Politikerne skal huske på, at når Berlingske Media modtager så stor en andel af distributionsstøtten, skyldes det, at vi driver otte vigtige lokale dagblade, som sikrer, den demokratiske grundforsyning ude i hele landet. Vi får ikke bare støtte til Berlingske, B.T. og Weekendavisen.”

Partier og organisationer ud af støtten
Af samme årsag bør støtten heller ikke udhules ved, at man fjerner ejerskabskriteriet, som betyder, at fag- og brancheorganisationer ville kunne få støtte til deres medier.

“Man må skelne mellem interesseorganisationer samt politiske partier og frie medier. Det er den frie presse og medier, der bør have den særlige demokratistøtte.”

Men Berlingske fremmer jo for eksempel også borgerlige synspunkter på lederplads?

“Ja, men vi er ikke partipoltisk bundet til et parti, og vi skal ikke varetage andres interesser., så jeg har min frie ret til at mene, hvad jeg vil i avisens leder,” siger Lisbeth Knudsen.

- TBH