JP/Politikens Hus har ifølge flere kilder sat næsen op efter at opkøbe Berlingske Media, der er ejet af britiske Mecom. Det eneste problem - set med JP/Politikens øjne - er, at Berlingske Media ikke er til salg.

Sammen med Egmonts interesse for at købe TV 2 er det et af de få eksempler på mere eller mindre kendte tanker om opkøb på det danske mediemarked, som Mediawatch har sat fokus på i den senere tid.

Fusion kan "skæres til"
En af stopklodserne for opkøb eller fusioner er konkurrenceregler, men skulle Mecom på et tidspunkt vælge at sælge hele eller dele af Berlingske Media til JP/Pol, peger flere faktorer på, at et sådant opkøb kan gå igennem i Konkurrencestyrelsen - selvom landets to dominerende dagbladskoncerner dermed ville blive til en.

Det vurderer  konkurrenceeksperten Niels Rytter, der er tidligere kontorchef i Styrelsen og nu er selvstændig med Konkurrenceraadgivning.dk.

”I betragtning af den skarpe konkurrence medierne imellem og de mange nye digitale konkurrencetilbud, så vil jeg nok mene, at det er muligt at skære en eventuel fusion til, så den ikke skader konkurrencen væsentligt”, siger han.

Ifølge Niels Rytter er godkendelse af en eventuel fusion/opkøb mellem JP/Politikens Hus og Berlingske Media afhængig af, hvordan fusionen designes og af en konkret vurdering af, hvad den ville få af konsekvenser på kort og på lang sigt. Det kan eksempelvis påvirke Konkurrencestyrelsens vurdering, hvis stordrift på længere sigt viser sig at være den eneste vej til at overleve på dagbladsmarkedet, påpeger han.

Intet loft over mediers størrelse
Den dominans én samlet dagbladskoncern ville medføre er dog ikke i sig selv problematisk. For ifølge kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Søren Bo Rasmussen er der ikke nogen paragraf, som sætter grænser for størrelsen af danske medievirksomheder.

"Der er ingen regler i konkurrenceloven for, hvor stor en medievirksomhed må være. I loven benyttes begrebet "dominerende stilling", men det er ikke forbudt at have en dominerende stilling. Det er derimod forbudt at misbruge den," oplyser han i et svar til Mediawatch og tilføjer, at det afhænger af mange forskellige forhold, om der er tale om misbrug af dominerende stilling.

“Så det er noget, der må vurderes fra sag til sag”. Men større fusioner skal anmeldes til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

“Hvis en fusion begrænser konkurrencen mærkbart, skal vi forbyde fusionen, med mindre virksomhederne afgiver tilsagn, som løser de konkrete konkurrenceproblemer. De kan for eksempel tilbyde at frasælge noget,” lyder det fra Søren Bo Rasmussen, som tilføjer om Styrelsens vurdering:

"Når vi vurderer en fusion, er vi naturligvis opmærksomme på, om der opnås en dominerende stilling, og hvordan det vil påvirke konkurrencen på markedet.”

Frasalg og lukninger kan blive nødvendige
En eventuel godkendelse fra Konkurrencestyrelsen vil afhænge af, hvor snævert konkurrencemyndighederne afgrænser de involverede markeder, og hvordan den vurderer den fremtidige konkurrenceudvikling. I den bedømmelse indgår konkurrencen i forhold til andre medier og i forhold til de mange nye mediemuligheder.

Da en fusion formentlig primært vil have sin rod i formålet om at spare omkostninger kan det måske inkludere frasalg af virksomheder eller lukninger af underskudsgivende avistitler. På distributionsområdet har JP/Politikens Hus og Berlingske Media allerede et samarbejde i A/S Bladkompagniet og JP/Politikens Hus har i samarbejde med Syddanske Medier, som Berlingske ejer halvdelen af, Dansk Avis Omdeling.

Af JP/Politikens koncernhjemmeside fremgår det, at papir, tryk og distribution udgør halvdelen af avisernes omkostningsbudget. Derfor har koncernen lagt hovedparten af sine tryk og distributionsopgaver til eksterne leverandører for at spare penge og ejer i dag kun Erritsø Tryk. Fører en fusion til færre trykomkostninger, ville konkurrencemyndighederne muligvis stille som betingelse at aviser uden for koncernen, skulle have mulighed for at få trykt deres aviser til samme pris som aviserne inden for den samlede koncern.

På billedbureau-området har JP/Politikens hus Polfoto, mens Berlingske Media har Scanpix, så her kunne måske opstå en uhensigtsmæssig monopoldannelse med mindre et bureau blev solgt fra.

Stofa fik en lang næse
Et stort “men” i teorien om Konkurrencestyrelsens godkendelse af en fusion mellem landets to store dagbladshuse er, at den for nylig har stukket en kæp i hjulet for fusionen mellem Stofa og Canal Digital. Ifølge Konkurrencestyrelsen kunne en fusion nemlig have ført til en uhensigtsmæssig deling af markedet med Yousee, som kunne resultere i prisstigninger.

Det peger i retning af, at konkurrencemyndighederne ikke tillægger udviklingen af nye tjenester væsentlig betydning som drivkraft for den effektive konkurrence, mener Niels Rytter.