På toplisten over internt journalistfnidder ligger ræset om at komme først. I hvert fald, hvis man spørger mange medieforskere.

Men i tilfældet ’Gadaffis fald’ bør man ikke være i tvivl om den journalistiske værdi i at være først på stedet, mener Politikens journalistiske chefredaktør Anne Mette Svane, hvis korrespondent Rasmus Bøgeskov og fotograf Flemming Weiss Andersen stødte ind i ambulancekonvojen med den hårdt sårede eks-diktator, som det første danske medie.

”Vi er vanvittigt glade for, at vi har haft en mand til stede, og jeg er virkelig godt tilfreds med, at vi var det eneste danske medie, der var i Gadaffis fødeby den dag, han blev fundet og dræbt. Det markerer afslutningen på Libyen-krigen og øjenvidenskildringer er afgørende for en reportage derfra.”

"Ulykkelig" Mubarak-timing
Er det noget du tror, der har værdi for læserne også – eller bider de overhovedet mærke i, at I er først?

”Jeg er sikker på, at vores læsere vil bemærke, at Politiken er til stede og har prioriteret at dække Libyen som en del af de af store forandringer og revolutioner i Arabien. Det er historieskrivning, og der er det afgørende, at man er til stede,” siger Anne Mette Svane, som erkender, at det ikke altid kan være tilfældet.

”Da Mubarak faldt, var vi ulykkelige over, at vi ikke havde ramt rigtigt i timingen med at have folk dernede. Man kan ikke som journalist opholde sig under ekstreme vilkår i flere uger, så vi kom halvandet døgn for sent til historien. Jeg kan forestille mig, at TV 2, der havde Rasmus Tantholdt i Sirte for nogle dage siden, har det på samme måde. For det er en kæmpe historisk begivenhed,” siger Anne Mette Svane.

Tantholdt hjem ti dage for tidligt
TV 2’s nyhedschef Michael Dyrby kan heller ikke skjule en vis skuffelse over, at TV 2, der ellers har været massivt til stede, gik glip af Gadaffis endelige fald.

”Vi bruger mange ressourcer på at være til stede i udlandet, når der sker store begivenheder. I det her tilfælde har Rasmus Tantholdt været i Sirte, da nogle af de hårdeste kampe fandt sted, men vi valgte at trække ham ud for ti dage siden, og det var så ti dage for tidligt," siger Michael Dyrby og tilføjer:

"Men det er skønt, at Politiken var til stede, så vi kunne trække på deres korrespondent. Det er godt, at aviserne er kommet mere med, for der har været en tendens til, at de ikke har været på de centrale steder i udlandet, hvor både DR og TV 2 har været massivt til stede,” siger Michael Dyrby, som tilføjer at TV 2 til gengæld har haft et fast kontor i Kabul i to år, men hvor mange ressourcer der skal brændes af på dækningen vil være en vurdering, der tages fra gang til gang.

Delte meninger om video-advarsel
Mens Politken har valgt at markere videooptagelsen af Gadaffis tilfangetagelse med ’advarsel’, har TV 2 fravalgt det, men kun på nettet.

”På nettet er der en anden modtagerfunktion, og der kan advarsler virke omvendt. Jeg har respekt for, at andre medier advarer om billederne, men jeg tror ikke på effekten, for allerede det første billede er dramatisk, så hvis man klikker sig ind, vælger man selv at se de stærke billeder, og der er jo en vis fascination af den slags,” siger Michael Dyrby.

På tv viser TV 2 til gengæld først stærke billeder om aftenen og med advarsler til seerne.

Stærke læserreaktioner på Gadaffi-billeder
Trods Politikens advarsel om billederne, har avisen alligevel fået reaktioner fra læserne, siger Anne Mette Svane.

”Vi har fået mange reaktioner på, at billederne er for barske, men vi er meget sikre på, at vi skal vise den slags billeder, fordi de har en dokumentarisk værdi. Men når vi skriver om Libyen om nogle dage og uger, viser vi ikke længere billederne, for så har de ikke den værdi længere, og vi ved, at de fremkalder stærke reaktioner hos læserne,” siger hun.

- TBH