På plussiden står, at distributionsstøtten moderniseres, på minussiden, at dagbladene kan komme til at dele mediestøtten med en række fagmedier, ejet af fagforeninger, interesse- og arbejdsgiverorganisationer. Sådan lyder det fra Danske Dagblades Forening (DDF), der af de fleste betegnes som "vinderne" i det oplæg til en reform af mediestøtten, som Dyremose-udvalget nu har spillet videre til den nye regering.

"DDF er tilfreds med at medvirke til at skabe en platformsneutral ordning, som giver mulighed for at støtte redaktionernes arbejde i fremtiden uden at være afhængig af distribution som kriterium," siger DDF's formand Ebbe Dal til Mediawatch - og fremhæver tre uenigheder, han er mindre tilfreds med i oplægget til politikerne. 

"DDF havde gerne set en enighed om de tre punkter, som beskrives med alternativer, dvs. ejerskabskriteriet, hvor vi ønsker det snævre, som ikke giver Dansk Industri, Dansk Arbejdsgiverforening og 3F m.fl. mulighed for støtte. Dertil udmålingsprincippet for den redaktionelle kritiske masse, hvor vi foretrækker omkostninger frem for årsværk - og endelig spørgsmålet om et adgangskriterium med tre eller fem redaktionelle ansatte. Her mener vi det seriøst, når vi siger, at der kræves en redaktion af en vis størrelse, som vi mener er fem, før man har den rigtige baggrund for kontinuerligt at magte den form for journalistik, som er støtteværdig."

Absurd at give Ingeniøren støtte
I går lød det fra IDA-ejede Ingeniøren, at de anser det for absurd, hvis de ikke kan få mediestøtte - men her har DDF altså den stik modsatte holdning og går man ind for, at medier ejet af fagforeninger og organisationer - som f.eks. Ingeniøren - afskæres fra at få støtte via det såkaldte ejerskabskriterium. Indføres ejerskabskriteriet står Ingeniøren til at miste en årlig støtte på ca. fire mio. kr. - men uden ejerskabskriteriet vil et regionalt mediehus som Sjællandske Dagblade kunne miste godt fem mio. kr. i støtte årligt.

"Vi synes, det er en absurd tanke, at organisationer som Dansk Industri, Dansk Arbejdsgiverforening og de store fagforeninger skulle have tilskud til at udgive deres blade, der er beregnet på at være vinduer til deres holdninger og klister for fastholdelsen af de mange medlemmer, som ikke har daglig kontakt til deres organisation. Disse blade kan udmærket være journalistisk i orden, men deres funktion er frem for alt markedsføring af organisationen og dens synspunkter, og det kan formentlig ikke være statens sag at ophjælpe dette," siger Ebbe Dal.

Reform har ingen hast
Mens flere andre brancheorganisationer som FDIM og Danske Specialmedier har sendt et kraftigt signal til den nye regering om at udnytte momentum og sætte en reform af mediestøtten i gang hurtigst muligt, ser DDF ingen grund til at trykke speederen i bund. 

"Vi vil gerne have mediestøtten ændret, men har ikke travlt. Vi synes, at det er en god ide at ændre på Dagbladsnævnet snarest, men finder samtidig, at skiftet fra distributions- til produktionsstøtteordning ikke har nogen hast," siger Ebbe Dal.

Lidt overraskende foretrækker DDF, at støtten fremover udmåles efter avisernes udgifter til journalistlønninger - frem for journalistiske årsværk - selvom de høje journalistlønninger ofte er blevet nævnt som en hæmsko for dagbladenes udvikling. Så hvorfor gå ind for en model, der understøtter et højt lønniveau?

 "Uanset om man synes, journalistgagerne er høje eller ej, er de en realitet. Vi ser lønsummen som den praktiske løsning, medens årsværk kræver en række usikre mellemregninger af freelance-honorarer etc., som gør det hele mere teoretisk. For os at se er de lofter, som er lagt ind, med til at begrænse virkningen af de højere lønninger i store landsdækkende blade."

De to største dagbladskoncerner, hvoraf i hvert fald den ene har økonomi til at klare sig uden støtte, JP/Politikens Hus, står til at omkring fem mio. kr. hver mere i støtte med den nye model. Og det er fair nok, at de største får mere, mener DDF-formanden.

"Det er ikke så meget, det drejer sig om, og helt grundlæggende er der tale om, at vi skaber en situation, hvor det er den redaktionelle indsats, som tæller. De store huse gør en stor redaktionel indsats," siger Ebbe Dal.