Nordjyske: Bedre tider ligger ikke lige om hjørnet

Nordjyske Medier har forberedt sig på, at den økonomiske afmatning varer ved - nye besparelser kan aldrig udelukkes, siger adm. dir. Per Lyngby.

Der er allerede blevet sparet hos Nordjyske Medier som et led i tilpasningen til den økonomiske afmatning. Derfor er det ikke aktuelt at sende en ny tættekam gennem omkostningerne i det regionale mediehus - sådan som det sker hos Syddanske Medier. Men man er hverken realistisk eller professionel, hvis man udelukker,at nye trimninger kan blive nødvendigesom udviklingen tegner sig, siger Per Lyngby, adm. direktør i Nordjyske Medier.

Syddanske Medier har netop meddelt, at de skal skære omkostningerne til for at spare 25 mio. kr. årligt. Hvordan er situationen hos Nordjyske Medier?

"Vi har allerede gennemført en sparerunde med henblik på at komme godt ind i 2012. Den satte vi i gang lige før sommerferien i år. Om der bliver behov for yderligere, ved jeg ikke. Vi er i gang med at udarbejde budget for 2012, og så må vi se. Jeg vil ikke afvise det, og jeg vil heller ikke forudskikke det," siger Per Lyngby.

"Det er en del af alle medievirksomheders DNA at tilpasse og optimere i den transformation fra print til digital, der allerede længe har været i gang. Alene den strukturelle udvikling på annonce- og bladsalgsområdet tilsiger, at man som dagbladsvirksomhed løbende må tilpasse sin økonomi," siger direktøren og påpeger, at det grundlæggende er media-business as usual - bortset fra, at udsigten til bedre tider er blevet mere tåget.

"Det eneste nye - i det omfang, det overhovedet er nyt for nogen – er, at den konjunkturelt betingede økonomiske afmatning, som nogen måske havde håbet ville klinge af i 2011, fortsætter i 2012 og 2013. Hvis man har satset på medvind næste år, kan jeg godt forstå, at der er nogen, der skal i gang med spareplaner nu."

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også