Farvel til distributionsstøtten

Når mediestøtte-rapporten ligger klar om to uger, tyder meget på, at distributionsstøtten står for fald til fordel for en platformsneutral støtte - hvis politikerne ønsker det.
MediaWatch

Mediestøtteudvalgets arbejde under formand Henning Dyremose har i høj grad kredset om modeller, der kan afløse distributionsstøtten på cirka 400 mio. kr. årligt, som er knyttet til avisernes oplag.

Udvalget, der er klar med rapporten til kulturministeren om to uger, har nemlig været dybt inde i diskussioner om, hvordan en mediestøtte kan gives uafhængigt af om et medie udkommer på tryk eller online. Det fremgår af Udvalgets mødereferater.

Det ligger ikke i Udvalgets opdrag at komme med anbefalinger, men blot at opstille forskellige modeller for, hvordan støtten kan omlægges og hvilke konsekvenser det kan få.

Udover distributionsstøtten har Dyremose-udvalget taget fat på andre store stridspunkter i mediestøtten - såsom 0-momsen, men Henning Dyremose har heller ikke lagt skjul på, at “alt er i spil”. Til gengæld skal modellerne være operationaliserbare, det vil sige, at de skal kunne gå fra skrivebord til virkelighed uden at alt sander til i mediernes kamp for særinteresser.

Grader af platformsneutral støtte
Udvalget har på flere møder diskuteret, hvordan man kan tildele mediestøtte baseret på nye kriterier, som ikke er hægtet op på, hvor mange papiraviser der bliver solgt. Det vil sige modeller for, hvordan man erstatter distributionsstøtten, som kun tilgodeser de trykte dagblade. Udvalget vil højst sandsynligt opstille flere grader af platformsneutralitet i forskellige modeller. Af et mødereferat fremgår det, at udtrykket “en helt platformsneutral model” blev ændret til formuleringen “et notat om grundprincipperne for platformsneutrale modeller”. Diskussionen af “en delvis platformsneutral støttemodel” har ligeledes været på bordet, ligesom en “status quo”-model for bevarelsen af støtten som den ser ud i dag.

I branchen har jorden længe været gødet for forslag til en afvikling af distributionsstøtten. Den har både Ebbe Dal, direktør for DDF (Danske Dagblades Forening), og flere dagbladschefer som Lisbeth Knudsen, Berlingske Media, for længst givet dødskysset. Men Lars Munch, adm. direktør for JP/Politikens Hus, blev ikke populær på at sige, at koncernens tre dagblade ligefrem kunne undvære de penge. For selvom et simpelt regnestykke baseret på koncernens overskud umiddelbart giver ham ret, lå der undertoner af “kynisk konsolideringsfilosofi” bag den ytring, ifølge Lisbeth Knudsen, som henviste til, at JP/Pol ikke ligefrem har lagt skjul på deres ønske om at opkøbe Berlingske Media .

Timingen af en ændring af støtten er straks en anden sag. Ifølge Lisbeth Knudsen og de fleste af hendes dagbladskollegaer bør det først ske, når det nuværende medieforlig udløber i 2014, selvom det primært gælder DR og TV 2. Også Henning Dyremose har lagt op til, at støtteordningerne er bundet af medieforliget frem til 2014 - og for Radio 24syvs vedkommende frem til 2019, hvor koncessionen på den udløber. Den borgfred afhænger dog af om en eventuel ny regering bryder forliget.

En af de største fordele ved distributionsstøtten er ifølge nogle iagttagere, at den baserer sig på objektive kriterier som oplaget. Så hvad bliver kriterierne for en støtte, der ikke knytter sig til det?

Støttekriterier
Et af de støttekriterier, der lader til at kunne afløse de objektive kriterier i distributionsstøtten, er definitionen “egenproduceret redaktionelt indhold”, som en arbejdsgruppe i Udvalget har udarbejdet et notat om.

Udvalget har formentlig taget kraftige hensyn til, at nye kriterier ikke må udhule den støtte dagbladene får til distribution i dag - og som er livsvigtig for nogle af de mindre dagblade. Grundet Udvalgets håndslag på at holde tæt med indholdet af modellerne, fremgår de naturligvis heller ikke af mødereferaterne. Men “egenproduceret indhold” lader til at være et kriterie, der kan sikre, at et nyhedssite, der eksempelvis kun lever af at skrabe indhold fra andre nyhedsmedier, ikke bliver støtteberettiget.

Støtte baseret på redaktionelle udgifter er ifølge Lisbeth Knudsens tidligere udtalelser til Mediawatch et kvalitetskriterie, som ifølge hende ville sikre, at støtten ikke gives på baggrund af “smagsdommeri” knyttet til mediets indhold.

Medieansvarsloven er også blevet drøftet med henblik på, om den “helt eller delsvis kan integreres i kriterierne for støtteordningerne”. Medieansvarsloven knytter sig til journalistiske medier, som blandt andet beskæftiger sig med nyhedsformidling, udkommer fast og har en chefredaktør. De kriterier kan formentlig derfor bruges til at sortere sites fra som ikke har en tilstrækkelig tung journalistisk værdi. Medieansvarsloven fastslår blandt andet, hvornår redaktøren og hvornår den enkelte journalist har ansvaret for lovovertrædelser ved offentliggørelse i medierne.

0-moms
Også når det gælder 0-momsen, opstiller Udvalget formentlig fordele og ulemper ved tre scenarier: 1) en videreførelse i sin nuværende form, 2) en omlægning og 3) en afskaffelse. Det fremgår i hvert fald af et mødereferat for 9. juni, at de tre muligheder har været drøftet på baggrund af, at sekretariatet og en advokat fra Kammeradvokaten samt Advokatfirmaet Poul Schmidt havde afholdt møde med Skat om 0-momsen. 0-momsen og dens mulige afvikling er også blevet diskuteret på baggrund af Anker Brink Lunds rapport om mediestøtten. Den betyder, at dagbladene ikke betaler momsen på 25 pct. af bladsalget, men fra 1990 har de betalt en lønsumsafgift på 2,5 pct.

Det huer næppe dagbladene, at 0-momsen overhovedet er til diskussion, men DDF’s Ebbe Dal sidder med i Udvalget til at tale dagbladenes sag. Han har til Mandag Morgen tidligere sagt, at branchen er klar til at diskutere ændringer af distributionsstøtten, “men vi er ikke klar til at kigge på nul-momsen. Den er et livsvilkår for dagbladene. Oplagene ville falde drastisk, hvis den blev fjernet.”

At pille ved dagbladenes 0-moms vil medføre store ændringer, da Danmark kun har ret til at have den særordning i EU-mæssig sammenhæng, fordi den daterer sig helt tilbage til 1967. Siden 1990 har dagbladene til gengæld været pålagt en lønsumsafgift på 2,5 pct. Ifølge EU’s momsdirektiv kan medlemslandene i visse tilfælde indføre en mindstesats for momsen på fem pct. I Sverige har man en lav medie-momssats på seks pct.

Men net-avisernes ønske om at blive sidestillet med publicistiske medier på tryk står ikke lige for, ifølge et notat om 0-momsen som sekretariatet for Medieudvalget har lavet, her hedder det nemlig: “Hvorvidt EU er påbegyndt undersøgelser af dette område, eller hvilken karakter udtalelsen har, er endnu uvist”

Unges medieforbrug
Henning Dyremose udtalte i foråret, at det er et “demokratisk problem”, at hovedparten af mediestøtten kommer de ældre og de mest ressourcestærke mediebrugere til gode via DR og dagbladene. Unges medieforbrug samt medieforbruget på tablets og smartphones har da også været på dagsordenen i Medieudvalget med oplæg fra Gallup samt en rapport kaldet “Unge avislæsere”.
http://www.mediawatch.dk/artikel/dyremose-kritiserer-skaev-mediestoette

Udvalgets og formandens fokus på netop den problematik støtter også op om, at distributionsstøtten skal afløses af en platformsneutral støtte.

Frie bladpriser
Mediestøtteudvalget er undervejs blevet bedt om at stå for den undersøgelse, der skal afdække fordele og ulemper ved sætte bladpriserne fri og som vil fremgå af et bilag til rapporten om mediestøtten. I dag koster dagblade, magasiner og ugeblade det samme over hele landet på grund af en undtagelsesbestemmelse i konkurrenceloven, men det har regeringens Vækstforum opfordret til at lave om på. Forslaget har da også mødt stærk modstand i diverse høringssvar og i flere medier, og det kommer til at fremgå af rapporten, ifølge et mødereferat.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også