Ritzau kan blive aktieselskab

I det næste halve år skal Ritzaus ejerstruktur granskes - nyhedsbureauet skal være en bedre forretning.
Tine Brødegaard Hansen

Ritzaus Bureau kan stå over for historiske ændringer, hvis bestyrelsen i løbet af det næste halve år beslutter at ændre ejerstrukturen fra et interessentselskab til et aktieselskab, som følge af den senere tids kritik af Ritzau fra storkunden og medejeren Berlingske Media.

På et bestyrelsesmøde i går kom det til enighed om at udbyde en “slankere” og dermed også billigere nyhedstjenester til medierne. Men det var ikke nok til at få Berlingske Media til at trække sin opsigelse af aftalen med Ritzau, som udløber med årets udgang, tilbage.

Berlingske-ledelsen med koncernchef Lisbeth Knudsen i spidsen har nu besluttet at fastholde opsigelsen af Ritzau-aftalen ved årsskiftet.

Debatten om Ritzau stikker nemlig dybere end kritikken af selskabets tjenester og priser. I en medieverden hvor konkurrencen bliver stadigt mere intensiv, er Ritzaus struktur som interessentselskab - en form for andelsselskab - hvor langt de fleste dagblade samt DR skal blive enige om Ritzaus retning måske ikke længere den rette. I et aktieselskab er det blandt andet muligt at indsnævre ejerkredsen og gøre den mere kommercielt beslutningsdygtig.

Berlingske Media er endvidere under pres fra sin britiske ledelse til at skære i omkostningerne og udvikle nye forretningsområder. Det har skabt spekulationer om, at koncernens opsigelse af Ritzau-aftalen skyldes ambitionen om at lave en konkurrerende nyhedstjeneste.

Ritzaus bestyrelsesformand Erik Bjerager, der også er adm. direktør for Kristeligt Dagblad erkender, at der er behov for at se nærmere på Ritzaus struktur. På tidspunktet for interviewet med Erik Bjerager, var det endnu ikke kendt, at Berlingske Media fastholder sin opsigelse af aftalen.

“Vi lever i en stærkt foranderlig medieverden, og nyhedsbureauer rundt om i verdenen er ejet på mange forskellige måder. Vi må se på, om den interessentstruktur, som vi har i dag også er den rigtige fremover, eller om vi skal se på en anden ejerstruktur. En mulighed vi vil se på er, om aktieselskabstrukturen kunne være den rigtige for ejerkredsen. Men alt er i spil,” siger Erik Bjerager.

Hvad er fordelene for Ritzau ved eventuelt at blive et A/S?

“Der kan være interessemodsætninger mellem ejerne af et bureau og kunderne i bureauet, som samtidig selv opererer på det marked, hvor bureauet opererer. Jeg siger ikke, at det er sikkert, at det er en fordel at blive et aktieselskab, men vi vil se fuldstændig fordomsfrit på både det felt og på, hvilke områder Ritzau kan virke på, hvis man laver den ændring. Det er en omfattende analyse, som vi regner med at have afsluttet om et halvt år,” siger Erik Bjerager.

Er formålet også at gøre Ritzau til en bedre forrening?

“Ja, det er håbet.”

Analysen af nyhedsbureauets ejerstruktur og arbejdsområde vil blive gennemført af bestyrelsen selv. Den består af flere dagbladschefer samt DR’s generaldirektør. Det initiativ skyldes ikke, at tiden er løbet fra at være et interessentselskab, mener Erik Bjerager.

“Nej tiden er ikke løbet fra at være et I/S, men vi har brug for at få en fordomsfri debat om den ene struktur i forhold til den anden og at have en åben diskussion af fordele og ulemper ved at vælge forskellige veje.”

Skal de mindre dagblade frygte at få forringet deres pris og nyhedsleverancer i en ny struktur?

“Ingen skal frygte noget, formålet er at sikre de fremtidige udviklingsmuligheder for et nationalt nyhedsbureau. Det handler om, hvordan man gør det bedst. Når vi understreger (i pressemeddelelsen, red.), at vi alle bakker op om Ritzau og det at have et medieejet nationalt nyhedsbureau, skyldes det den offentlige kritik af Ritzau. Derfor er det vigtigt at sige, at den øvrige ejerkreds står sammen om Ritzau.”

Hvad kan det beytder for Ritzaus fremtid, hvis Berlingske Media fastholder sin opsigelse?

“Det må vi tage stilling til i den kommende tid, hvis det bliver nødvendigt. Men de diskukssioner vi tager om Ritzau er jo ikke først opstået nu. I de seneste tre til fem år, har vi arbejdet vedholdende med at tilpasse Ritzau til medievirkeligheden. Der er nu en kolossal fokus på kundetilfredshed, hvor man tidligere havde fornemmelsen af - og hvor det også var virkeligheden - at Bureauet ikke vidste om stoffet blev brugt. I dag har vi en klar fornemmelse af, at det bliver brugt, og hvad der efterspørges, så tilfredsheden er højere hos kunderne. Men det er et trængt marked, derfor er det nødvendigt at se på nye forretningsområder og nye måder at gøre tingene på.”

Hvis Berlingske Media fastholder sin opsigelse af Ritzau kan fundamentet under det nationale nyhedsbureau erodere, hvis det starter en dominoeffekt hvor en anden stor kunde som JP/Politikens Hus også trækker sig.

Hvordan ser du som formand for Ritzau på, at Berlingske Media ikke med det samme tækker sin opsigelse tilbage og afventer jeres analyser af Ritzaus fremtid?

“Jeg har tillid til, at Berlingske Media vil bakke op om Ritzau og det mediefælleskab, som er i landet. Det er en del af den demokratiske forpligtelse, der følger med at dagbladene får mediestøtte, at vi har et mediedrevet nyhedsbureau. Men hvor diskussionen ender om et halvt år, og hvem der så står som ejerkreds og kunder, vil tiden vise,” siger Erik Bjerager.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også