Metro-vækst overrasker analytikere

Metro Internationals resultater for 2. kvartal var langt bedre end medieanalytikerne i investeringsbanken SEB Enskilda havde forventet.
MediaWatch

Metros resultat før renter (ebit) på cirka 50 mio. dkk (6,7 mio. euro, red.), var 21 pct. bedre, end hvad medieanalytikerne i SEB Enskilda havde kalkuleret med, fremgår det af en udtalelse.

Analytikerne bemærker, at Metro allerede har rapporteret gratisavisen i Frankrig som en 'ikke fortsættende aktivitet', selvom det endelige salg ikke er gået igennem. Derfor er tallene for 2. kvartal i år ikke direkte sammenlignelige med samme kvartal sidste år. Ifølge det franske dagblad Le Figaro er salget til tv-selskabet TF1 dog så godt som gået igennem.

SEB Enkildas medie-analytikere fastholder anbefalingen "køb", når det gælder Metro-aktierne, som understreger, at Metros tilbageværende operationer er rentable og viser en "anstændig vækst" med henvisning til den stærke annoncevækst på de nye markeder, hvor Metro har etableret sig.

Det er primært i Rusland, Latinamerika og Asien, at væksten blev højere end analytikerne havde forventet, mens resultaterne for Danmark og Holland var lavere end forventet.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også