Jyllands-Posten i stor avis-omlægning

Jyllands-Posten lægger fra den 29. august avisen om. Målet er at få en mere klassisk avis og skærpe den journalistiske profil på Jyllands-Postens kerneområder, skriver avisen. Den i dag daglige Puls-sektion, der blev søsat for at please kvinderne, bliver fra efteråret ugentlig - i stedet kommer der mere fokus på udlandsstoffet med en ny International-sektion på hverdage. Desuden vil JP styrke indlands- og erhvervsstoffet.
MediaWatch

Jyllands-Posten lægger fra den 29. august avisen om. Målet er at få en mere klassisk avis og skærpe den journalistiske profil på Jyllands-Postens kerneområder, skriver avisen.

Den i dag daglige Puls-sektion, der blev søsat for at please kvinderne, bliver fra efteråret ugentlig - i stedet kommer der mere fokus på udlandsstoffet med en ny International-sektion på hverdage. Desuden vil JP styrke indlands- og erhvervsstoffet.

Det månedlige magasintillæg Viva vil fremover udkomme med avisen hver søndag, ligesom der også vil komme et nyt søndagsmagasin om viden under navnet 'Newton'. Samtidig bliver Sports-magasinet lagt sammen med Tour til et fredagsmagasin om sport og biler.

Ændringerne af Jyllands-Posten sker som et led i en større strategi, fortæller chefredaktør, Jørn Mikkelsen.

”Omlægningen er en del af en større publiceringsstrategi, som vi har arbejdet med i et års tid. Den tager sigte på at forkæle vores abonnementer og give dem endnu mere avis med en endnu bedre dækning,” siger han.

I første omgang er det i papiravisen, at der skal kæles mere for abonnementerne, men senere på året vil også de digitale platforme komme i spil. Derudover kigger avisen på muligheden for at føje endnu et "Watch"-brand til forretningen efter den succesfulde lancering af FinansWatch i december sidste år, skriver Børsen.

-MS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også