Medie-brølere under lup

CBS (Copenhagen Business School) og Center for Nyhedsforskning på RUC skal deltage i et nyt forskningsprojekt, der skal undersøge omfanget af fejl i de danske mediers nyhedshistorier, skriver Børsen. ”Vi har ingen forskning, der belyser om fejl og mangler er i vækst, og om det i givet fald har noget med voksende krav til journalistisk produktivitet at gøre,” siger Anker Brink Lund, professor i medieledelse ved CBS, til Børsen.
MediaWatch

CBS (Copenhagen Business School) og Center for Nyhedsforskning på RUC skal deltage i et nyt forskningsprojekt, der skal undersøge omfanget af fejl i de danske mediers nyhedshistorier, skriver Børsen.

”Vi har ingen forskning, der belyser om fejl og mangler er i vækst, og om det i givet fald har noget med voksende krav til journalistisk produktivitet at gøre,” siger Anker Brink Lund, professor i medieledelse ved CBS, til Børsen.

Tidligere har både en undersøgelse i USA og  Schweiz vist, at hver anden nyhedshistorie indeholdt faktuelle fejl. Og det problem vurderer lytternes og seernes redaktør hos DR, Jacob Mollerup, også eksisterer hos de danske medier.

”Jeg tror, der er et stort problem. Man må erkende, at det kun er en mindre del af de fejl, der bliver begået, som bliver rettet,” siger Jacob mollerup, der som andre danske mediers læser- og seerredaktører også skal komme med indspark til projektet, der netop har fået forskningsbevillinger.

Projektet ventes at have en analyse klar i løbet af sommeren 2012.

- MS 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også