Flest Midtjyske-fyringer i Aarhus

Fem stillinger står for fald i Aarhus-området, når Midtjyske Mediers lokale dagblade skal beskæres med i alt ti redaktionelle stillinger, som led i en sparerunde. Det er her det største af de lokale dagblade, Århus Stiftstidende, befinder sig.
MediaWatch

Fem stillinger står for fald i Aarhus-området, når Midtjyske Mediers lokale dagblade skal beskæres med i alt ti redaktionelle stillinger, som led i en sparerunde. Det er her det største af de lokale dagblade, Århus Stiftstidende, befinder sig.

De øvrige fem nedlagte stillinger skal findes med to på Dagbladet Holstebro, en på Viborg Stifts Folkeblad, en på Randers Amts Avis og en på Dagbladet Ringkøbing-Skjern, ifølge MediaWatch’ kilder.

Før det kommer til fyringer, forsøger Midtjyske Medier sig med frivillige aftrædelser, fortæller Claus Iwersen, forhandlingschef i Dansk Journalistforbund.

“Hen over påsken kan medarbejderne overveje, om de har lyst til at tage en frivillig fratrædelsesordning, men det er for tidligt at sige, om der kommer nogle af dem. Tirsdag næste uge skal folk have meldt tilbage, så må vi se på, hvor mange stillinger, der mangler, og derefter skal man torsdag den 28. træffe beslutninger om, hvad der skal ske,” siger Claus Iwersen, som tilføjer at DJ i øjeblikket rådgiver de berørte medarbejdere om, hvad deres muligheder er i forbindelse med alt fra efterløn til start af freelancevirksomhed.

I alt har Midtjyske Medier cirka 140 redaktionelle medarbejdere, og ansv. chefredaktør Dorthe Carlsen har tidligere forklaret, at udfordringen med de færre medarbejdere skal løses ved at styrke selskabets fællesredaktion i Viborg, som skal levere mere stof i tilpasset form til de forskellige lokale dagblade i Midtjyske Medier.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også