Mecom-aktionærer spændte på direktør-valg

Mecoms aktionærer bliver blødgjorte med dividende i 2011, men først når ny topchef er udnævnt, kender de selsakbets strategi, vurderer aktieanalytiker.
Tine Brødegaard Hansen

I går steg Mecoms aktie som følge af´, at adm. direktør og stifter David Montgomery endeligt trækker sig i slutningen af januar, og at de hårdt prøvede aktionærer får udbetalt dividende i 2011, ifølge en meddelelse fra Mecom.

Den nævnte ikke et ord om strategien for selskabet, hvilket aktionærerne ellers spændt venter på at få afklaret, ifølge aktieanalytiker og repræsentant for flere mindre Mecom-aktionærer, Henrik Schultz fra Argo Securities. Der tegner Mecoms to mulgheder skarpt op.  

Får Mecom en ny topchef med erfaringer for ekspansion og virksomhedsvækst, kan tilhængerne af den strategi ånde lettet op. Bliver det tværtimod en direktør, hvis speciale er nedskæringer og frasalg, starter en turbulent tid i det paneuropæiske medieselskab.
Men det vigtigste er efterhånden, at Mecoms bestyrelse træffer et valg.

"Overordnet set, er det ikke klart, hvad Mecoms strategi er og spørgsmålet om, hvem der bliver koncernchef er en del af det. Kan de store aktionærer leve med, at selskabet fortsat vil være til stede på flere markeder med den usikkerhed, det giver, eller vil selskabet sælge fra, så aktionærerne kan få noget af den dividende på deres investeringer, som de har ventet på? Det bliver først afklaret med valget af en ny direktør," siger Henrik Schultz.

Når Mecom ikke allerede nu har meldt ud, hvem der skal efterfølge David Montgomery, kan det skyldes, at der er splid om Mecoms vej fremad.

"Den mest nærliggende forklaring på, at man ikke har fundet en ny koncernchef er, at man ikke kan blive enige om strategien i bestyrelsen. Før den er sikker på, hvad den vil og forpligter sig til en strategi, er det svært at vælge koncernchef," siger Henrik Schultz.

Medielederne i Mecom, herunder Lisbeth Knudsen, afviser al snak om strategiændring i retning af eksempelvis frasalg. Det kan meget vel være, at de har ret, men det stiller ikke aktionærerne helt tilfredse, ifølge Henrik Schultz.

"De (medielederne, red.) siger, at der er fælles fodslag, og at alt er under kontrol. Men set udefra og som repræsentant for aktionærer, er det ikke klart for mig, hvad Mecom vil," siger Henrik Schultz.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også