Tøger Seidenfaden modtager hæderspris

Politikens chefredaktør får Ebbe Munch-prisen for sit engagement i dansk journalistik og sit arbejde på den debatscene.
MediaWatch

Tøger Seidenfaden er efterhånden lige så meget samfundsdebatør, som han er chefredaktør. Det belønnes han nu for, da han er blevet tildelt Ebbe Munchs Hæderspris, skriver politiken.dk.

Bestyrelsen bag Ebbe Munchs Mindefond begrunder ifølge pressemeddelelsen valget af Tøger Seidenfaden med, at han ”med sin store viden og personlige engagement udgør en vigtig stemme, uanset om man deler de synspunkter, der fremføres”.

Når Dronning Margrethe, der er protektor for mindefonden, på fredag overrækker Tøger Seidenfaden de 50.000 kr. samt en mindeplakette af Ebbe Munch, er det med bestyrelsens ord: ”som en anerkendelse af en mangeårig og fremragende indsats for dansk journalistik og dansk debat”.

Ebbe Munch var ud over modstandsmand, hofchef og diplomat også journalist og prisen gives traditionelt til personer, der gennem tiden har udmærket sig blandt andet i journalistikkens verden.

Tidligere har EU's klimakommissær Connie Hedegaard, Danmarks tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen og Poltikens tidligere chefredaktør Herbert Pundik er blandt dem, der er blevet hædret med prisen, siden den blev indstiftet i 1975.

- RL

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også