To lokalaviser fusionerer

To nordsjællandske lokalaviser går nu sammen og udkommer to gange om ugen.
MediaWatch

Birkerød Avis og Rudersdal Avis Weekend lægges nu sammen til én avis, der udkommer to gange om ugen i hele Rudersdal, skriver Danske Dagblades Forening.

”På redaktionen håber vi naturligvis, at der bliver taget godt imod den nye udgave af Rudersdal Avis, som første gang så dagens lys, da borgerne i Birkerød og Søllerød havde stemt ja tak til hinanden og en ny Rudersdal Kommune. Den har dermed fem år på bagen”, skriver lokalredaktør Helle Christoffersen.

Rudersdal Avis udgives af Rudersdal Mediecenter, der er del af Politikens lokalaviser. Første udgave kommer på gaden tirsdag, og avisen vil udkomme to gange om ugen.

Lokalavisen Det Grønne Område (DGO), der også er en del af Politikens Lokalaviser, vil som hidtil udkomme i det gamle Søllerød Kommune, men DGO vil fremover kun have redaktionelt fokus på Lyngby-Taarbæk Kommune og vil derfor ikke længere udkomme med en særlig Søllerødforside.

- SF 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også