Berlingske opretter Urban-taskforce

Det er især det direkte salg - det annoncesalg, der ikke går igennem mediabureauer - som Berlingske Media nu vil styrke med oprettelsen af et særligt salgsteam, der består af 12 salgsfolk dedikeret til koncernens gratisavis, Urban. "Det gør vi, fordi vi kan se, at der er et større potentiale, som vi gerne vil udnytte, på en del af Urbans marked. Det gælder især på det direkte salg," siger Søren Hyldgaard, annoncedirektør i Berlingske Media.
Louise Reseke

Det er især det direkte salg - det annoncesalg, der ikke går igennem mediabureauer - som Berlingske Media nu vil styrke med oprettelsen af et særligt salgsteam, der består af 12 salgsfolk dedikeret til koncernens gratisavis, Urban.

"Det gør vi, fordi vi kan se, at der er et større potentiale, som vi gerne vil udnytte, på en del af Urbans marked. Det gælder især på det direkte salg," siger Søren Hyldgaard, annoncedirektør i Berlingske Media.

Indsatsen skal også ses på baggrund af et annoncemarked, der stadig mangler at løfte sig, når det gælder gratisaviser, siger han.

"Jeg ser ikke, at første halvår har udviklet sig i samme positive retning for gratisavismarkedet som for morgenaviserne, der står rimelig stærkt. Mit bud er, at det skyldes, at medieplanerne er blevet smallere. Annoncebudgettet er mindre, og så satser man på det sikre, nemlig  morgenaviserne og deres købestærke målgruppe og fravælger i stedet marginalindrykningerne i gratisavisen. De indrykninger er ikke kommet tilbage i første halvår, men jeg tror, det kommer i andet halvår," siger Søren Hyldgaard, der medgiver, at det nye Urban-målrettede salgsteam ikke er i tråd med den salgsstrategi, one point of contact, som Berlingske Media ellers er kendt for, og som indebærer, at husets sælgere står for annoncesalget til samtlige udgivelser og ikke er specialiseret i enkelte platforme eller produkter.

"I en vis grad er det et skridt i den anden retning, for vi må sige, at det er svært at sælge ni forskellige produkter med lige stor dedikation og dermed sikre, at det vi får det fulde udbytte af Urban," siger Søren Hyldgaard, der afviser, at huset har planer om at oprette flere specialteam i annoncesalget - Urban er undtagelsen.

Hos konkurrenten MetroXpress har man ikke en morgenavis i huset at sammenligne annonceudviklingen med i første halvår - men der er spirende optimisme i forhold til markedet.

"Vi har haft fremskridt de seneste måneder og august ser også fornuftig ud. Dagbladene er gået 9-10 pct. ned i første halvår, og det ser hverken bedre eller værre ud for gratisaviserne fra vores bord. De målinger, vi har, tyder på, at de to grupper følges meget godt ad," siger adm. dir. Søren Riis, MetroXpress.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også