Randers' oplagsryk fortsætter

Ikke alene havde Randers FC held i sprøjten i den seneste Superligasæson, nu går det også fremad for Berlingske-ejede Randers Amts Avis - uden sammenligning i øvrigt. For anden måned i træk udviser avisens oplag nogle højst sjældne tal. I maj var væksten 8,9 pct. i juni er den på 17,7 pct. i forhold til samme måned 2009. Lokalavisen ligger dog stadig i den lave oplagsende med sine 8.666 eksemplarer og er dermed den avis, der har det ottende mindste oplag.
Tine Brødegaard Hansen

Ikke alene havde Randers FC held i sprøjten i den seneste Superligasæson, nu går det også fremad for Berlingske-ejede Randers Amts Avis - uden sammenligning i øvrigt.

For anden måned i træk udviser avisens oplag nogle højst sjældne tal. I maj var væksten 8,9 pct. i juni er den på 17,7 pct. i forhold til samme måned 2009. Lokalavisen ligger dog stadig i den lave oplagsende med sine 8.666 eksemplarer og er dermed den avis, der har det ottende mindste oplag.

Randers Amts Avis' ridt mod et højere oplag hænger sammen med en relancering af avisen, der er fulgt op af kampagner. Men oplagsstigningen skyldes ikke kun nedsatte aviser, også normaloplaget og antallet af læsere, der vælger at købe avisen til fuld pris efter introduktionstilbuddene vokser, ifølge ansv. chefredaktør Dorthe Carlsen. I øjeblikket kan den købes for 89 kr. for en måned.

Dermed er afstanden mellem månedens oplagsvinder og taber øget markant i juni. Fyns Amts Avis må finde den røde pen frem og notere en tilbagegang på 17 pct. Chefredaktør Per Westergård har tidligere forklaret, at tallene afspejler, at Fynske Medier gennem går en oplagsoperation efter relanceringen af Fyns Amts Avis og Fyens Stiftstidende i marts, hvor de to redaktioner blev sammenlagt. Det har bl.a. betydet farvel til urentable gaveabonnementer.

I kampen mellem landets tre største morgenaviser bliver Jyllands-Postens oplag på 105.000 eksemplarer skarpt forfulgt af Berlingske Tidende, der er ca. 4700 eksemplarer fra at nå den jyske førertrøje. Politiken ligger på tredjepladsen med et oplag på 98.332. Sommermånederne er generelt et lavpunkt for morgenaviserne, mens tabloidaviserne Ekstra Bladet og B.T. typisk klarer sig godt i juli og august.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også