"Helsidesannoncen er tilbage", skriver sociolog Henrik Dahl på kforum.dk.

Det budskab har vakt så stor glæde på Politiken, at artiklen er bragt som en helsidesannonce i avisen og som annonceopslag i Børsen med Politiken som afsender.

God 'stopeffekt'
Adm. direktør i Mediacom Ulrik Thagesen er heller ikke sen til at rose helsideformatet, som er velegnet til "holdningsmarkedsføring" - og er blevet mere attraktiv, fordi prisen er faldet ligesom for alle annoncer.

"Helsidesannoncer eller annonceopslag kan have en stor stopeffekt, det vil sige evne til at fange læserens opmærksomhed, hvis læserne interesserer sig for budskabet. Det fremstår også pompøst og flot, at en virksomhed eller organisation køber så meget plads til sit budskab. Helsiden kommer også endnu mere i fokus i et fragmenteret mediebillede, hvor det er svært at trænge igennem til folk," siger han.

Læsere kan storme forbi
Men de store annonceformater er ikke helt uproblematiske set med et mediebureaus øjne, hvis fokus er på, at annoncen skal give et salg i form af en vare eller et budskab.

"Risikoen er, at læserne hurtigt kan bladre videre, hvis de ikke er interesseret i budskabet. Når man benytter halv eller trekvartsides-annoncer, der er omgivet af redaktionelt indhold, tilbringer læserne mere tid rundt om annoncen, og det kan give en større stopeffekt, det vil sige at læseren opdager annoncen," siger Ulrik Thagesen.

Glem renæssancen
Han ser ikke de seneste helsidesannonce-kampagner fra blandt andre Saxo Bank, Pelsdyravlerne og flere fagforeninger som et tegn på, at læserne værdsætter de store annonceformater mere end tidligere.

"Folk har ikke fået mere tid til at savle over helsidesannoncerne, så jeg tror ikke, at de har fået en decideret rennæssance. Men det er klart, at annonceformaterne kan blive for små og til visse situationer og budskaber, passer helsidesannoncen godt. Spørgsmålet er, om man får mere ud af at bruge den merpris, det koster at købe dem på at købe flere mindre annoncer, som gentager budskabet," siger Ulrik Thagesen.

På IUM tror print director Tina Malmstrøm ikke, at dagbladene spinder guld på helsideannoncerne.

"Når salget af helsidesannoncer hos os er gået en lille smule op, skyldes det, at aviserne har etableret en rabatstruktur, der gør, at det godt kan betale sig for os at købe de ekstra millimeter til billige annoncekroner. Helsidesannoncer koster mindre, end de har gjort historisk, så jeg tror ikke, at avisernes annonceindtjening er hævet markant," siger Tina Malmstrøm.

Politiken-helsider øget med 35 pct.
Politikens direktør Roy Bruhn-Petersen afviser dog, at rabatter spiller ind på, at der er kommet flere helsidesannoncer.

"Jeg kan med glæde konstatere, at flere og flere annoncører tilvælger helsidesannoncen, når der er behov for et stærkt medietryk. At Politiken er den eneste morgenavis i broadsheet-format giver derfor en række konkurrencemæssige fordele. Også fordi en broadsheet-annonce bare kan noget helt andet end en tabloid-annonce - prøv bare at sammenligne den samme annonce i tabloid og i broadsheet," siger Roy Bruhn-Petersen.

Ifølge ham har Politiken i år haft en vækst i helsidesannoncer på over 35 pct. sammenlignet med samme periode sidste år, hvilket ikke skyldes lavere annoncepriser. Han konstaterer, at flere store annoncører som Irma, SAS og Saxo Bank er begyndt at satse mere på helsidesannoncen, og det kommer Politikens format til gode.

Alligevel anerkender han, at læserne har nemmere ved at bladre forbi en helsideannonce end en, der er omgivet af redaktionel tekst. Så fra avis-direktørens synspunkt bør de to annoncetyper kombineres.