JP-journalist forlader Pakistan

De pakistanske myndigheder fastholder udvisningen af Puk Damsgård Andersen, som nu er på vej til Danmark.
MediaWatch

Trods massive protester fra danske politikere og forhandlinger med de pakistanske myndigheder, er den danske journalist  Puk Damsgård Andersen nu på vej mod Danmark

"Jeg er uønsket, og derfor tager jeg ud. Jeg håber, at sagen vil blive viderebehandlet, og jeg går ud fra, at der kommer en løsning. Nu venter jeg hjemmefra," siger Puk Damsgård Andersen til Jyllands-Posten.

Puk Damsgård Andersen, som har været bosat i Pakistan i tre år, er af den pakistanske avis The Nation blevet beskyldt for bl.a. at udbrede Muhammed-tegningerne, og hun betragtes af de pakistanske myndigheder som et potentielt mål for terrorister. Fredag blev hun derfor opfordret til at forlade landet, men har indtil nu håbet på, at beslutningen blev ændret igennem forhandlinger mellem myndighederne og den danske ambassadør i Pakistan.

"Det er uacceptabelt, at en repræsentant fra den frie presse må tage ud af Pakistan, efter at hun i mange år har bidraget til og bestræbt sig på at videregive et nuanceret billede af landet," siger Jyllands-Postens ansvarshavende chefredaktør, Jørn Mikkelsen.

Jyllands-Posten oplyser, at de har protesteret over beslutningen til den pakistanske ambassadør i København.

- SF
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også