US: Annonce-nytænkning efterlyses

Aviserne satser for meget display og klik frem for nytækning, konkluderer undersøgelse fra American Press Institute.

Aviskrisen er endnu større på den anden side af Atlanten, og man kunne således formode, at man her ville være langt fremme med innovative tiltag på annoncefronten. Det er imidlertid ikke tilfældet, viser en ny undersøgelse fra American Press Institute (API), der har interviewet de salgsansvarlige hos en række førende amerikanske aviser.

Salgsorganisationerne erkender behovet for nytænkning, men holder sig ikke desto mindre til velkendte metoder. Man satser på display og sponsorater frem for at tænke i nye reklameformer og indtjeningsmuligheder, skriver API og nævner som eksempel, at under halvdelen af de adspurgte tilbyder løsninger inden for SEO og SEM.

Tilsvarende svarer 70 procent, at klikraten er den vigtigste måleenhed, til trods for at flere undersøgelser viser, at det er et lille mindretal af brugerne, der står for langt størstedelen af klik.

Der er dog håb, hvis man skal tro respondenterne, der vil investere yderligere i digitalt salg i de kommende år. Hele 82 procent vil investere mere i uddannelse af medarbejderne, og 41 procent forventer at ansætte flere sælgere til onlinedelen.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også