Schibsted kom sikkert i havn

Mediekoncernen Schibsted fik et flot fjerdekvartal, der vendte driftsresultat fra et minus på 111 mio. kr. i 2008 til et plus på 318 mio. kr. i 2009.
MediaWatch

Schibsted, der blandt andet udgiver norske Verdens Gang, fik et fald i annonceindtægterne på 0,1 pct. i fjerde kvartal 2009. Koncernen hev et massivt overskud på 318 mio. kr. hjem mod et underskud på 111 mio. kr. i samme periode året før.

Omsætningsen steg med ti procent til 3,26 mia. kr. og oplagsindtægterne steg med to procent.

"Vi er utrolig glade for at have forbedret resultatet betydeligt i fjerde kvartal. Selv i svage annoncemarkeder har vores rubriknetsteder vist en kraftig vækst kombineret med marginforbedring," siger Schibsteds koncernchef Rolv Erik Ryssdal i en meddelelse.

Omsætningen på rubrikmarkedet online steg med 14 pct. i fjerde kvartal, og for netaviserne var stigningen på 26 pct.

Samtidig har Schisteds sparerunde givet en effekt på 1,1 mia. kr. i hele 2009 og antallet af ansatte er reduceret med 800 i løbet af året.

Schibsted-ledelsen anser stadig markedet for at være meget usikkert og forbereder sig på en krævende periode i år.

- TBH


 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også