Det hjalp ikke gratisavisen Urban at søge om støtten på 18 mio. kr. til distribution i 2010. Urban overskred reglen om højst at indeholde 50 procent annoncer, fordi et hæftet annoncetillæg talte med som en del af avisen, da Dagbladspuljen lavede sin stikprøvekontrol.

Urban-tab gavner dagblade
Reelt taber Urban mellem fire til fem mio. kr. på fejlen. Det koster nemlig ca. 13 mio. kr.  at gøre Urban støtteklar. 

For  koncernen Berlingske Media går regnestykket stort set lige op, for støtten til Urban på ca. 18 mio. kr., ville være trukket ud af Dagbladspuljens samlede foreløbige tilskud for 2010 på ca. 333 mio. kr. til i alt 71 aviser.

Berlingske Media modtager 23 pct. af den samlede distributionsstøtte i 2010 til sine dagblade - svarende til ca. 76,6 mio. kr. Koncernens øvrige aviser ville således miste 23 pct. af de 18 mio. kr., som Urban-støtten ville trække ud af puljen, et beløb på 4,1 mio. kr. 

Kontrolkrav udhuler støtten
Udgifterne til at leve op til Dagbladspuljens krav udhuler en stor del af gevinsten for gratisaviserne ved at modtage distributionsstøtte. I sin udredning om mediestøtten anslår professor Anker Brink Lund, at udgiften for Metroxpress A/S, der udgiver Metroxpress og 24timer, løber op i cirka 15 mio. kr. Deres støttebeløb for 2009 var på 34 mio. kr.

En kilde med stor indsigt i problematikken anslår, at det tilsvarende beløb for Urban er på cirka 13 mio. kr. Det dækker over øget omkostninger til tryk og papir for at hæve sidetallet grundet reglen om maksimalt 50 pct. annoncer. Samme regel gør det nødvendigt at producere mere redaktionelt indhold. Derudover er der omkostninger ved at opbygge og administrere abonnementsbasen til Urban samt øgede omkostninger til distribution af avisen, når den skal leveres til navngivne modtagere. Dem kræver Dagbladspuljen i øvrigt også, at en revisor får navn, adresser og underskrifter på i forbindelse med 'bulk-distribution', dvs. når gratisavisen bliver leveret til f.eks. virksomheder.

Samtidig kan avisudgiverne højst få støtte til 85 pct. af udgifterne ved distribution og vil derfor altid bruge flere penge på distribution, end de kan modtage støtte til ifølge Dagbladspuljens oplysninger.

Et nulsums-spil
Ud af de 18 mio. kr., Urban kunne have fået i mediestøtte, ville Berlingske Media reelt få cirka fire mio. kr. ud af besværet. Samtidig ville koncernens betalte dagblade miste fire mio. kr., hvis udregningerne holder stik.

Lisbeth Knudsen, koncernchef i Berlingske Media, ønsker dog ikke at kommentere de præcise tal.

"Jeg udtaler mig ikke konkret om tallene, men vil som allerede nævnt tidligere blot sige, at distributionsstøtten til Urban for os ikke handlede om økonomisk overlevelse men om principper for ligeværdige konkurrenceforhold," siger Lisbeth Knudsen.

Dyr gratisavis
De ekstra fire mio. kr. ville ikke være nok til at give Urban overskud i 2010. Ifølge ansøgningen om omstillingsstøtte til avisen i sommer på 7,3 mio. kr. er Urbans årlige underskud på over 50 mio. kr.

Omvendt er det heller ikke så voldsomt et tab, at det i sig selv betyder liv eller død for gratisavisen. I 2010 er Urban ikke bundet af reglerne om at holde sig under 50 pct. reklamer og kan derfor muligvis få flere annoncekroner hjem end konkurrenterne. Men det afhænger naturligvis af, at annoncemarkedet bliver mindre presset næste år.