NY Times sparer avisabonnementer væk

Avisen New York Times har ikke råd til at abonnere på konkurrenternes aviser. Journalisterne må selv til lommerne, hvis de vil orientere sig i andre medier.
MediaWatch

Når avishusene ikke engang selv prioritere at holde aviser, ved man, at den er gal. Alle abonnementer på magasiner og aviser er stoppet på New York Times for at spare penge. Pengene er bedre brugt på freelancere, lyder begrundelsen ifølge observer.com.

Ledelsen opfordrer avisens journalister til selv at købe de konkurrerende nyhedsmedier.

"I ved alle hvor stramme budgetterne er blevet," skriver Gloria Bell, der står for New York Times abonnementer på andre aviser og magasiner som begrundelse for, at de ophører. Længere henne i meddelelsen til journalisterne skriver hun:

"Hvis du ønsker at læse nogle af tabloidaviserne eller udenbys-aviserne, så køb enten dine egne eller del med en kollega, som køber dem for at læse dem på vej til arbejde."

Dog bevares onlineabonnementet til flere af medierne.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også