Høvl til Politiken fra kolleger

Tøger Seidenfadens chefredaktør-kolleger på Berlingske Tidende og Jyllands-Posten har ikke meget til overs for offentliggørelsen af en tidligere jægersoldats kontroversielle bog.
MediaWatch

"Mediestunt". Sådan vurderer Lisbeth Knudsen, chefredaktør på Berlingske Tidende, at Poltiken i dag offentliggør en bog, som Forsvaret ønsker fogedforbud imod.

"Det er en lige så overdreven og malplaceret protestaktion under dække af at være i kamp for ytringsfriheden, som forsvarets forsøg på at forhindre samme bog i at udkomme er desperat og håbløst uigennemtænkt," skriver Lisbeth Knudsen på sin blog.

Hun giver ikke meget for, at Politiken offentliggør bogen uden at afvente rettens afgørelse om fogedforbudet, "i stedet for at slå kommerciel mønt på sagen inden."

Heller ikke Jyllands-Postens chefredaktør Jørn Mikkelsen bifalder Politikens offentliggørelse.

"Det er sin sag direkte at sætte sig ud over en anmodning, der henviser til rigets sikkerhed og soldaters sikkerhed," siger Jørn Mikkelsen til Jyllands-Posten.

Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden henviser til, at Forsvaret ikke bare kan henvise til "rigets sikkerhed", men at de bør gøre klart, hvilke passager i bogen der er problematiske.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også