Helsingør Dagblad skal fyre fem
Det er godt en uge siden, at det kom frem, at Helsingør Dagblad står foran voldsomme nedskæringer, og i går gav dagbladets ledelse så besked om, at der skal siges farvel til fem journalister og en praktikant for at nå den påkrævede besparelse på 2,5 mio. kr.
Det skriver journalisten.dk.
Nedskæringerne har tidligere fået tillidsmanden på Helsingør Dagblad til at frygte for dagbladets overlevelse og byens borgmester til at opfordre borgerne til at støtte det lokale dagblad.
Helsingør Dagblad har håb om at få støtte fra Dagbladspuljen, men ifølge journalisten.dk er det tvivsomt om et tilsagn om støtte kan forhindre fyringer.
- LR