Kampen om København og hovedstadsområdet er lang og indædt mellem Berlingske Tidende og Politiken. Mens Berlingske kan prale af det højeste oplag, indkasserer Politiken flest læsere.

Men tallene burde være omvendt. For Berlingske Tidende er mere annonceafhængig end Politiken og har derfor brug for mange læsere, mens Politiken som abonnementsforretning har interesse i et stort oplag.

De seneste år har begge aviser dog måttet vinke farvel til et stort antal hovedstads-læsere, viser tal fra Index Danmark/Gallup. Mens Berlingske er blevet 55.000 læsere fattigere siden 2004 har hele 72.000 Politiken-læsere fundet sig en ny medievane siden 2004.

Ikke tom bulder
Kampen om hovedstadsområdet er ikke kun tom bulder fra avishusene, der er penge i at være størst på læsertal, der er den eneste gangbare valuta over for annoncørerne.

"Vi køber det antal øjne der ser annoncen, derfor er høje læsertal vigtige, og jo flere læsere aviserne har per eksemplar, jo bedre drift har de. Det at have et højt oplag betyder ikke sig selv så meget," siger Jane Ravn, der er print director i Mediaedge:cia, og tilføjer:

"Det er vigtigt at være størst i hovedstaden, for der er flest mennesker i den kommercielle målgruppe, som er interessant at ramme. De to aviser (Politiken og Berlingske Tidende, red.) har en historisk konkurrence med hinanden også på annonceområdet i Hovedstaden."

Højere læsertal
Politikens mediachef glæder sig over at være større end Berlingske Tidende målt på læsertal:

"Helt nøgternt er læsertal den valuta, vi handler med som annonceafdeling, og vi er mindst lige så opmærksomme på vores annoncesalg som andre medier."

Bent Steeg Lars afviser, at det ville være bedre for Politiken at veksle de høje læsertal til højere oplagstal.

"Det er ikke et spørgsmål om enten-eller. Vi er altid interesserede i mange læsere. Læsertallet har afgørende betydning for kontaktprisen (prisen for antal læsere dagbladene sælger til annoncørerne, red.), ligesom man redaktionelt er interesseret i at nå så stor en del af sit publikum som muligt."

Chefredaktør for Berlingske Tidende, Lisbeth Knudsen, noterer sig til gengæld, at læsertalsgabet mellem Berlingske Tidende og Politiken indsnævres i hovedstadsområdet.

"På den baggrund har vi en forventning om at blive størst, Politiken fører på marginalerne. På Berlingske Tidende prioriterer vi hovedstadsområdet som vores kerneområde, det er en vigtig bastion, så vi vil gerne styrke os målt på læsertal, men det er også vigtigt at stå stærkt oplagsmæssigt, som vi gør."

HT-området består ifølge Index Danmark/Gallups definition af kommunerne af :

01. Albertslund
02. Allerød,
03. Ballerup,
05. Brøndby,
06. Dragør,
07. Egedal,
08. Fredensborg,
09. Frederiksberg,
10. Frederikssund,
11. Frederiksværk-Hundested,
12. Furesø,
13. Gentofte,
14. Gladsaxe,
15. Glostrup,
16. Gribskov,
17. Helsingør,
18. Herlev,
19. Hillerød,
20. Hvidovre,
21. Høje Taastrup,
22. Hørsholm,
23. Ishøj,
24. København,
25. Lyngby-Taarbæk,
26. Rudersdal,
27. Rødovre,
28. Tårnby,
29. Vallensbæk,
31. Greve
35. Køge
36. Lejre,
41. Roskilde
43. Solrød

Fra 2008 er der sket ændringer i forhold til definitionen af HT-området på grund af kommunalreformen.