En økonomisk hjælpepakke til dagbladene er nødvendig, hvis krisens negative påvirkning på annoncemarkederne gør dagbladene lukningstruede, siger medieordførere fra S, SF og R.

Alle dagblade melder om kraftige annoncefald. På et par måneder har Vejle Amts Folkeblad tabt 38 procent af sine indtægter på stillingsannoncer, ifølge et indslag i DR's 21 Søndag.

Dagbladet Børsens adm. direktør Leif Beck Fallesen har netop sagt farvel til otte medarbejdere og iværksat en spareplan til 20 mio. kr. med henvisning til, at annoncemarkedet har udviklet sig endnu værre end forventet. I februar måned solgte dagbladene således 35 procent færre annoncer end på samme tid sidste år (ifølge tal fra DRRB, der måler annoncesalg via mediebureauerne, red.).

SF: Bekymrende udvikling
"Dagbladene er kriseramte overalt, det gælder også i Danmark, det er en meget bekymrende udvikling, som vi bliver nødt til at tage alvorligt," siger SF's medieordfører Holger K. Nielsen og drager paralleller til andre nødstedte brancher.

"Det er ikke kun bankerne, der skal have hjælp, når de har problemer, andre institutioner er også vigtige, og det er særligt dagbladene for demokratiet."

Dagbladene modtager direkte og indirekte støtte for ca. støtte for 1,1 mia. kr. årligt. Mediestøtten til dagbladene blev indført i 1960erne som følge af dagbladsdøden på daværende tidspunkt. Men de tre medieordførere fra oppositionen, som MediaWatch har talt med, skelner skarpt mellem den generelle mediestøtte, der i øjeblikket er underlagt et udredningsarbejde, og et eventuelt behov for akut hjælp.

"Vi må adskille diskussionen om den langsigtede støtte fra en situation, hvor den aktuelle finanskrise spiller ind. Hvis den betyder dagbladslukninger, har vi et ansvar over for demokratiet som politikere og så må vi drøfte en akut hjælp til dagbladene, sådan som vi har gjort til erhvervslivet og bankerne," siger Mogens Jensen, medieordfører for Socialdemokraterne.

Brancheforening må råbe på hjælp
Som udgangspunkt vil Mogens Jensen afvente en henvendelse fra dagbladenes brancheorganisation, Danske Dagblades Forening.

"Dagbladsbranchen selv må tilkendegive, at der er et behov for hjælp, men ser vi optræk til lukninger af dagblade, vil jeg under alle omstændigheder tage initiativ til, at vi får indkaldt til et møde, hvor vi kan diskutere, hvad der kan gøres."

Også det Radikale venstres medieordfører Jørgen Poulsen er velvilligt indstillet over for krisestøtte til dagbladene.

"Vi står i en akut økonomisk krise, der tilsiger, at vi må se på, hvad vi kan gøre for at afbøde udviklingen og om der er noget vi kan gøre her og nu, lige som vi har gjort på boligområdet og en række andre områder. Men en ting er den strukturelle krise dagbladene er i, noget andet er den akutte krise som følge af finanskrisen. Vi kan ikke med støtte alene løse den strukturelle krise, for dagbladenes oplag er faldet også i gode tider, men for at de kan udvikle sig, kræver det, at de overlever," siger Jørgen Poulsen og tilføjer:

"Vi har råd til at blive fattigere, men vi har ikke råd til at blive dummere."

DDF følger udvikling nøje
Adm. direktør for Danske Dagblades Forening (DDF), Ebbe Dal, er positivt overrasket over de politiske udmeldinger.

"Når vi hører sådan en melding fra politikerne, vil den være interessant at drøfte den til næste bestyrelsesmøde i slutningen af april."

"Indtil nu, har vi i bestyrelsen kun haft lejlighed til at drøfte distributionsstøtte, nulmoms og Dagbladsnævnet (der indgår i mediestøtten og udredningen af den, red.), som vi optaget af at beholde, men krisetilstanden, som endnu er uoverskuelig, betyder, at vi følger udviklingen nøje i DDF's bestyrelse."