Dagbladene udnytter tvangsautioner

Antallet af tvangsauktioner stiger kraftigt. Og det samme gør prisen for den lovpligtige annonce i dagbladene.Der er generelt lavvande i dagbladenes annoncekasser, men lige præcis området for tvangsauktioner har vist sig at være en rigtig god forretning.Prisen for en normal billigannonce er nemlig omkring 11 kroner pr. millimeter hos Berlingske Tidende. Men en annonce for en tvangsauktion koster 20 kroner pr. millimeter - altså næsten det dobbelte.
MediaWatch

Antallet af tvangsauktioner stiger kraftigt. Og det samme gør prisen for den lovpligtige annonce i dagbladene.

Der er generelt lavvande i dagbladenes annoncekasser, men lige præcis området for tvangsauktioner har vist sig at være en rigtig god forretning.

Prisen for en normal billigannonce er nemlig omkring 11 kroner pr. millimeter hos Berlingske Tidende. Men en annonce for en tvangsauktion koster 20 kroner pr. millimeter - altså næsten det dobbelte.

Advokaterne, der behandler tvangsauktionerne, er stærk utilfredse med dette og beskylder dagbladene for at spinde guld på tvangsauktioner.

"Fra at være dyrt er det blevet ekstremt dyrt," siger Gitte Donkild fra advokatfirmaet Plesner til Børsen Mediemarked.

Også hos Jyllands-Posten, Børsen og Politiken hører annoncer for tvangsauktioner til blandt de dyreste. Men aviserne forsvarer sig med, at annoncerne er dyrere, fordi de har deres helt egen sektion og kalder det et spørgsmål om udbud og efterspørgsel.

Det bliver dog kritiseret af Hans K. Kristiansen, certificeret boligadvokat. Han påpeger, at det for det første er umuligt at slippe for de dyre annoncer, fordi tvangsauktioner efter loven skal annonceres i mindst et større dagblad. Men samtidig fastslår samme paragraf i retsplejeloven, at annoncerne i så vidt muligt omfang skal placeres blandt de almindelige - og billigere - boligannoncer.

Under alle omstændigheder bliver det altid skyldneren, der får regningen, fordi prisen for annoncen bliver trukket fra de penge, som boligen henter ind på auktionen.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også