Avisannoncer ramt af krise

Dagbladenes salg af avisannoncer i januar er faldet 30 procent i forhold til sidste år.
MediaWatch

Det får nu alarmklokkerne til at ringe hos branchen.

De danske dagblade har fået sværere ved at afsætte deres annonceplads. Nye tal fra Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforenings Mediaindex viser, at dagbladene har tabt 30 procent af annoncesalget i forhold til for et år siden.

Hos dagbladenes brancheorganisation Danske Dagblades Forening vækker tallene, der ligner deres egne statistikker, opsigt.

"Det er et voldsomt tal for dagbladene", siger Ebbe Dahl, der er direktør i foreningen, til Berlingske Tidende.

Ifølge Ebbe Dahl kan udviklingen forklares med finanskrisen. Den betyder nemlig, at annoncørerne er blevet mere tilbageholdende.

Samtidig er han bange for, at faldet kan få store konsekvenser for dagbladene.

"Dagbladsdrift er ikke en lukrativ forretning i den forstand. Derfor er det klart, at hvis man får en voldsom indtægtsnedgang, skal den modsvares af nogle forskellige besparelser", siger han.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også