Kronborg: Vi sparer alt det vi kan

Selv om Metro Internationals flytning fra London til Stockholm giver store besparelser på husleje og lønninger fra 2010, bliver hver en øre stadig vendt.
Tine Brødegaard Hansen

Finansdirektør i Metro International, Anders Kronborg, fik kontor i Stockholm fra 1. januar i år, men beholder London-kontoret et godt stykke tid endnu.

Senere flytter også adm. direktør Per Mikael Jensen ringbindene til den svenske hovedstad. De forventede besparelser af flytningen fra 2010 er på ca. 15 mio. kr. årligt.

Når I regner med besparelser fra 2010, kan I så tage det roligere med nogle af spareplanerne for 2009?

"Nej, vi sparer alt det vi kan. Vi arbejder ikke med bestemte sparemål, men ser hele tiden på udgifterne."

Er der besparelser ud over selve huslejen?

"Ja, når det gælder lønninger svinger det lidt alt efter medarbejdergruppe, men samlet set bliver udgifterne til lønninger lidt lavere."

Er flytningen et initiativ fra ledelsen, eller er det ejerne og bestyrelsen der har presset på?

"Mit indtryk er, at det er noget man har snakket om i mange år, også før jeg kom til. Nu er der en anledning, fordi der er kommet en ny ledelse til, og fordi vi sparer en masse penge på det."

Så hovedårsagen til at I flytter er at spare penge?

"Der er flere begrundelser. Et er at vi sparer penge, noget andet er, at vi har ikke nogen avis i London, så når vi rekrutterer til hovedkontoret, ved de typisk ikke, hvad Metro er. I Stockholm og i Danmark har Metro et stærk brand, derfor er det nemmere at finde nye medarbejdere. Derudover er vi børsnoteret i Sverige, så de fleste af vores aktionærer er nordiske."

Hvordan er det en fordel for dem, at I flytter til Stockholm?

"Flere af dem har stillet spørgsmål om, hvorfor vi i London, når vi er børsnoteret i Sverige, men den konkrete fordel de får er, at det bliver billigere for os at være i Stockholm."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også