2008 har været et hårdt år for mange medier, men i Norge har kulturminister Trond Giske særligt noteret sig, at dagbladene har kæmpet med nedskæringer. Hvis nedgangstiderne fortsætter, kan dagbladene varme sig ved, at støtten måske vil stige, siger Trond Giske til Dagbladet ifølge Kampanje.

Men den betragtning holder ikke, når det gælder det danske dagbladsmarked, mener lektor og studieleder på Center for Journalistik på RUC, Mark Ørsten.

"Støtten skal ikke øges på grund af krisen, men generelt mener jeg, at det er en negativ begrænsning kun at se på støtten til dagbladene. I overvejelserne om mediestøtten bør det indgå at udvide og hæve støtten, så den også går til nye medier, uden at det går ud over dagbladene."

Udredningen om mediestøtten er baseret på en økonomisk nulsumsløsning fra politikernes side. Er det realistisk, hvis en eventuel omfordeling medfører færre penge til dagbladene, og hvis annoncemarkedet fortsat kommer under pres i de kommende år?

"Det, man kan lære af den nuværende krise, er at lade være med at udtale sig om situationen på længere sigt. Men i forbindelse med den økonomiske krise, har regeringen åbnet for statsstøtte og hjælpepakker til forskellige sektorer, og der er vel ingen, der siger, at banksektoren skal være den eneste, der får støtte. Men lige nu har dagbladene ikke et akut behov for ekstra støtte."

Hvilke perspektiver er der så behov for at medregne i diskussionen om mediestøtten?

"Det væsentligste er, at der er behov for at gennemtænke mediestøtten og dens formål. Den er skabt til at støtte dagbladene, der fortsat spiller en væsentlig rolle, men støtteordningerne er kommet til løbende uden at være gennemtænkte løsninger. Mediestøtten skal tilpasses det ændrede mediebillede med mange nye medier, og bør ikke være det nulsumsspil, politikerne lægger op til økonomisk. Det er bedre ikke at sætte økonomiske begrænsninger fra starten, når man skal se på, hvordan medielandskabet ser ud, hvad vi vil støtte og hvorfor."

Ud over offentliggørelsen af udredningen om mediestøtten til september skal kulturministeren og medieordførerne forhandle om et medieforlig til afløsning for det, der gælder fra 2007 til 2010.

Fakta om norsk pressestøtte
I Norge blev pressestøtten indført i 1969 med nogenlunde samme begrundelse som den danske, nemlig af modvirke en tiltagende avisdød. Formålet var at sikre et mangfoldigt udvalg af dagblade.

I 2007 udgjorde den norske stats direkte pressestøtte til dagbladene 298 millioner norske kroner, i udkastet til statsbudgettet for 2009 kan beløbet hæves til 302 millioner kroner.

Derudover får dagbladene ligesom i Danmark en indirekte pressestøtte i form af fritagelse for merværdiafgiften, i Danmark benævnt som nulmomsen på bladsalget, der i begge lande estimeres til at udgøre ca. en millard kroner.