Danmarks (måske) mindste medie

Bornholm.nu hedder Bornholms mindste medie målt på bemanding. Ejer, chefredaktør og journalisten bag er Bjarne Hansen.
Laura Bøge Mortensen

I den seneste udgivelse af Journalisten skriver bagsideskribenten, at for få journalister bliver selvstændige. ’Det er et tab for den personlige frihed - og et tab for folkestyret, der kalder på flere, frie, kritiske stemmer i den offentlige debat’, lyder det

Åh, tænker jeg, når jeg læser artiklen. Han skulle godt nok tage til Bornholm og hilse på Bjarne Hansen, som for syv år siden lancerede sin egen lille enmandsvirksomhed.
Bjarne Hansen er nemlig et godt eksempel på en journalist, som gik solo med et medie, som har fået en betydelig position på Bornholm, og som Bjarne Hansen tilmed kan tjene penge på.

Det her bliver aldrig til noget
Det hele begyndte i internettets tidlige år. Om det var 1999 eller 2000, husker Bjarne Hansen ikke. På det tidspunkt var han ansat på DR Bornholm, og han kunne ikke se nogen fordele ved det daværende internet

”Jeg kunne overhovedet ikke se, det var interessant. Vi var på et kursus, hvor vi skulle lære at bruge nettet. Det var på primitiv maner i frontpage, og jeg tænkte, det her bliver aldrig til noget”, siger Bjarne Hansen om de første erfaringer.

Lige så langsomt begyndte det dog at vende. Teknologien blev bedre, og Bjarne Hansen
kunne pludselig se mulighederne i nettet. Så mange muligheder at han brokkede sig til chefen over, at DR ikke satsede nok på nettet. Da chefen foreslog, han selv gik i gang med sit eget, valgte Bjarne Hansen at gøre det.

God fratrædelsesordning og fire måneder
”Jeg undersøgte, hvad der skulle til, og så tænkte jeg, det kunne jeg godt lave mig en forretning på. Jeg fik blod på tanden og en fratrædelsesordning, som gjorde, at jeg havde fire måneder til at forberede mig i.”

I 2001 lancerede Bjarne Hansen den elektroniske lokalavis Bornholm.nu. Siden da har han styret det hjemme fra det gule bindingsværkshus i Rønne. I løbet af årene er brugertallene steget fra 6000-7000 til 8,5 millioner  besøg om året ifølge Bjarne Hansen selv. Det har betydet, at han må få hjælp til fra freelancere til at dække sport og sørge for billeder.

Opkald til strømerne inden sengetid
Alligevel er det stadig Bjarne Hansen selv, som står for det meste af Bornholm.nu. Det betyder, at han er ansvarlig for flowet døgnet rundt.

”Teknologien gør det heldigvis lettere, for jeg kan lægge historier ind, så de kommer på forskellige tider. I starten lagde jeg historier på klokken 4-5 om morgenen, men så ringede folk, fordi de troede, jeg var på redaktionen, så det er jeg holdt op med”, siger Bjarne Hansen.

Inden han går i seng ringer han altid til ’strømerne’ inden for at høre om der er nyt. For Bjarne Hansen har fundet ud af at politistof er guf i et medie som Bornholm Nu.

”Før i tiden når jeg ringede til politiet og spurgte til en ulykke, så smed jeg røret på, hvis ikke der var personskade. I dag er blik og buler interessant”

Det unikke er hurtigheden
Bjarne Hansen sidder foran computeren på husets første sal. Politiradioen er tændt og engang i mellem ringer telefonen med folk, der har tips. Nyhederne på Bornholm Nu består af historier nyheder, som Bjarne Hansen enten hører fra folk, citerer fra andre sites eller fra ham selv, når han har været ude og støve historier op.

Det unikke for Bornholm Nu er altså hurtigheden, understreger han.

”Jeg kan konkurrere på hurtighed, fordi jeg arbejder, som jeg gør. Hvis folk skal konkurrere med mig, skal de have fire journalister til at overvåge dag og nat. Og når der er fodboldkampe, så kan min freelancer sidde på stadion og sende resultaterne ind på sitet. Det er da ingen af de andre meder, der kan siger Bjarne Hansen, som også selv opdaterer Bornholm Nu via sin mobil, når han er væk fra redaktionen i bindingsværkshuset.

De bornholmske medier skriver ligegyldigheder
Egentlig er Bjarne Hansen ikke tilfreds med den måde, medierne på Bornholm laver nyheder på.

”Problemet er, at det er vanskeligt at grave de vigtige historier op. Det er ligegyldigheder, lokalredaktionerne graver op. Hvis du bliver 50 år og bor i Rønne, får du to spalter. Hvis du bor i Hasle, får du en hel side. Det er ligegyldigt”

Hvis folk har fylder 50 får de max to linier på Bornholm.nu. Og det er lige meget om de bor i Rønne, Hasle eller Aakirkeby. Alligevel mener Bjarne Hansen ikke, at han selv er for god til at producere de udredende historier og dybe menneskelige skildringer.

”Jeg er ikke meget bedre end alle andre, men folk kan følge med hos mig.
De kan se, hvem der er døde, og hvem der har fødselsdag, og det er det de skal bruge sitet til.”

Når du får parcelhus, får du interesse for lokaljournalistik
Indtil videre virker det for Bjarne Hansen at skrive de hurtige nyheder, opskrifter på kalkunfrikadeller, dødsannoncer og seneste opdateringer om væltede mortorcykler. Det regner han også med, at det vil gøre i fremtiden.

”Jamen når du får parcelhus og familie, så kommer du til at interessere dig for lokale nyheder. På et tidspunkt bliver det også vigtigt at vide, hvem der er døde, så det kommer naturligt.

Det samme vil omsætningen…

”Min omsætning er hemmelig, men jeg har levet af den i syv år, og jeg har ikke fortrudt. Da Bornholms Tidende tilbød at købe mig, takkede jeg nej”
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også