Berlingske-ejer slår tilbage på børsen

Efter at have været stort set værdiløs er Mecom-aktien ved at genvinde en lille smule af det tabte.
Jacob Brejnebøl Knudsen

Denne artikel er bragt i samarbejde med Morgenavisen Jyllands-Posten.

Store aktiefald mandag og tirsdag oven i et generelt rædselsfuldt 2008 sendte tidligere på dagen Berlingske Medias britiske ejer Mecoms aktiekurs ned under 1 pence, men nu genvinder aktien lidt terræn og er den mest stigende på London-børsen.

Foreløbig er den steget 33 pct. til kurs 1,53, og tidligere i dag var den endda steget 42 pct. Det er dog fortsat ikke en markedsværdi på mere end 24 mio. pund for selskabet, der har en gæld på 571 mio. pund, og selskabet har tabt mere end 97 pct. af sin værdi i det seneste år.

Toppede sidste sommer
Da kursen toppede i juli sidste år hed den 97 pence, men med finanskrisens komme virker det som en evighed siden. En kursforudsigelse, som The Times bragte den 12. september 2007 fortæller lidt om, hvor galt det er gået siden:

"Gårsdagens aktiekurs på 80 pence er ikke vanvittig billig, men bekymringerne om Danmark virker lidt overdrevne. Hvis Mecom-aktien skulle handles på linje med sine europæiske konkurrenter, er den rette kurs nok nærmere 95 pence med plads til lidt yderligere stigning herfra. Det gør aktien værd at købe, specielt på længere sigt."

Foreløbig har forudsigelsen ikke holdt stik.

Læs mere om Mecom Groups svære økonomiske situation her.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også