Lokalavisen Helsingør lukker og slukker

Krisen i Politikens Lokalaviser griber om sig, og nu bliver Lokalavisen Helsingør skåret fra.

Klokken 23 i går aftes kunne man læse på Lokalavisen Helsingørs hjemmeside, at avisen stopper driften, fordi der ikke længere er økonomisk grundlag for at blive ved.

Hele dagen har man på hjemmesiden kunne læse kommentarer fra triste læsere, der er kede af at skulle undvære deres lokalavis.

Ifølge Journalisten.dk skulle avisen være blevet ramt af de generelle besparelser i Politikens Lokalaviser, selvom Dagbladet Børsen for mindre end otte måneder siden kaldte projektet for det "store lyspunkt".

Men for to dage siden sendte ledelsen i Politikens Lokalaviser et nyt udspil på banen. De ville skære 25 procent af medarbejderne væk på grund af finanskrisen og manglende reklameindtægter.

Sidste gang man kan læse en dagsfrisk udgave af Lokalavisen Helsingør bliver den 6. november i år.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også